Boligejere med de populære lån med variabel rente kaldet FlexKort, F-Kort og Kort Rente er på få år blevet ramt af en prisstigning på flere hundrede procent for at få deres obligationer solgt til investorerne.
Det skriver Finans.
Som med andre lån betaler boligejere en bidragssats og en markedsrente, der fastsættes hvert halve år ud fra den såkaldte cita-rente.
Men derudover er lånene, som er udset til at afløse det populære F1-lån, kendetegnet ved, at boligejere skal betale et såkaldt rentetillæg til investorerne.
Hos Nykredit er rentetillægget mere end firdoblet på to år - fra 0,15 procent i 2014 til 0,65 procent i 2016, mens det hos Nordea Kredit er tredoblet fra 0,20 til 0,59 procent.
Realkredit Danmarks boligejere betaler tre gange mere end for tre år siden - her er rentetillægget steget fra 0,20 til 0,62 procent.
Til sammenligning var kritikken voldsom, da Totalkredit, som er en del af Nykredit, hævede bidragssatserne med i gennemsnit 0,19 procent tidligere i år.
- Det er ærgerligt for boligejerne.
- Der er ingen tvivl om, at de lån er blevet mindre attraktive, end de tidligere var, når man sammenligner med andre lån, siger John Norden til Finans.
Han er partner i Mybanker, der sammenligner priser på bank- og realkreditprodukter.
Ifølge en ekspert er det udtryk for, at obligationerne er svære at sælge til investorerne.
- Den korte forklaring er, at udbuddet er for stort i forhold til efterspørgslen, og så stiger rentetillægget, siger Svend Jakobsen, administrerende direktør i Scanrate, til Finans.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.