Christina Aguilera kan tjene tykt på, at hendes krop er blevet en del mere kurvet, end den var engang.
Det erfarer amerikanske TMZ, der skriver, at den 31-årige superstjerne har fået tilbudt tre millioner dollar for at promovere en dating-hjemmeside på nettet, der henvender sig til "store og smukke" kvinder.
Hvis Aguilera takker ja til tilbuddet, skal hun både lave en tv-reklame, en radioreklame, to foto-optagelser og fire offentlige optrædener på hjemmesidens vegne.
Ejeren af datingsitet er Whitney Thompson, der blev den første 'plus-size'-vinder i det amerikanske modelprogram "America's Next Top Model". Hun skriver i et brev til Aguilera, at hun er meget interesseret i at få popdivaen som talsmand for hjemmesiden. Whitney Thompson håber også på, at den populære sangerinde vil lave en jingle til datingsitet, skriver TMZ.
Christina Aguilera har tidligere gjort det klart, at hun er stolt af sin kurvede krop. Det er dog endnu uvist, om hun takker ja til tilbuddet.
Kilde: TMZ