I DAG UDKOMMER min nye bog Disruptionbogen. Jeg har taget fat i ét af de ord, som folk elsker at hade – disruption – og forsøgt at forklare, hvad det i virkeligheden handler om.
Ét af områderne indenfor disruption, som jeg tænker, at Avisen.dk’s læsere vil finde særligt interessant, er spørgsmålet om ejerskab. For hvem kommer egentlig til at eje hvad i fremtiden?
Hvem kommer eksempelvis til at eje virksomhederne? Vil den næste Vestas eller Novo være på private hænder, eller bliver det du og jeg, der sammen med de tusindvis af andre ansatte får ejerskabet? Det er spændende at se nærmere på, for det kommer til at få kæmpe betydning for den måde, vi driver organisationer på, men også mere lavpraktisk for vores økonomi og råderum i hverdagen.
Kooperative startups kort fortalt
Lige nu skyder der startups (nystartede virksomheder) op over hele verden, som går en anden vej end den, der er normen i dag. Disse startups bliver kaldt for ”kooperative startups”, og de ønsker at revolutionere online økonomien. De disrupter ganske enkelt ejerskabsformer og logikker.
De er alle baseret på demokratiske, værdifokuserede og bæredygtige principper, og indtil nu viser tallene, at de modsat deres konkurrenter har en langt lavere failure rate, kan fastholde højere lønninger til medarbejderne OG ikke er begrænset hverken i forhold til vækst eller skalérbarhed.
Kooperative modeller er ikke noget nyt i Danmark. Andelsbevægelsen var ét eksempel – Coop et andet. Dog viser de internationale tal, at de særligt succesfulde kooperativer er de, hvor medarbejderne ejer selskabet, hvorimod Coop jo som eksempel er forbrugerejet.
Fra brand til bevægelse
Et kooperativt startup, som vi kender det fra internationale succescases, er således medarbejderejet og drevet.
Ét eksempel herpå er Loomio, som har hjemme i New Zealand. Loomio har kort fortalt udviklet et stykke software, som er rettet imod at håndtere og administrere kollaborative beslutningsprocesser. Det være sig alt fra direct democracy løsninger til crowdsourcing og lignende.
Teamet bag Loomio har over to omgange crowdfundet en del af finansieringen og lykkedes i første finansieringsrunde med at rejse 700.000 DKK – i anden runde godt 2 mio. DKK.
Loomio er spændende, fordi deres tilgang til markedet på mange måder minder om det, som større og mere traditionelle startups – hvis man da ellers kan kalde startups for traditionelle – tilstræber.
Jeg har mødt i hundredvis af danske startups, der taler varmt for at gøre deres brand til en bevægelse. Ofte har de imidlertid svært ved det, fordi kunderne ikke rigtig føler, at selve virksomhedens DNA afspejler den kultur og relation, de gerne vil etablere med deres kunder.
OMVENDT ER EN STARTUP som Loomio skabt ud fra den samme logik, som man prøver at applikere på sin marketing- og kommunikationsstrategi: Nemlig medejerskab, demokratisk tænkning og bæredygtige principper.
Loomio har modsat etablerede software- og platform startups ikke været ude i markedet og rejse en hel masse kapital, ligesom det ikke ligger i kortene, at man går efter en exit eller en børsnotering. I stedet er fokus på brugerne, der efterhånden udgør en stor og yderst dedikeret skare af mennesker.
Loomio er et eksempel på en ny bølge af iværksættere, der forsøger at finde frem til, hvordan man finansierer en online økonomi baseret på demokratiske, værdifokuserede og bæredygtige principper.
Derudover har Loomio indtil videre løst udfordringen med tilførsel af kapital på den måde, at man har arbejdet med såkaldt ”redeemable preference shares”. Det betyder i praksis, at disse aktier ikke handles eksternt. I stedet bliver aktierne i sidste ende købt (redeemed) af selskabet selv baseret på en på forhånd aftalt tidsperiode og baseret på, at selskabet i den givne periode har evnet at skabe tilstrækkelig omsætning til at købe aktierne tilbage.
De kooperative principper skaber bedre bundlinje
Loomio er et eksempel på en ny type af startup, hvis principper er alt andet end nye. Faktisk satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig ned helt tilbage i 1844 og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed kunne være til nytte for både sig selv og medlemmerne.
Centralt for det, som senere skulle blive kendt som de kooperative principper, var, at virksomheden skulle være medlemsejet, ledelsen skulle være demokratisk, et eventuelt udbytte skulle fordeles til medlemmerne, og medlemmerne skulle uddannes, så de kunne gavne udviklingen af virksomheden.
I dag er Loomio blot ét af tusindvis af eksempler på denne type af virksomheder. I Spanien findes eksempelvis kooperativet Mondragon – ét af Spaniens vigtigste væksttiltag netop nu og efterhånden verdenskendt som et på mange måder revolutionerende, demokratisk og entreprenant eksperiment.
Iværksættere og virksomheder i Mondragon-modellen har modsat resten af Spanien klaret sig godt igennem finanskrisen. Hvor beskæftigelsen i hele Spanien faldt med 8% fra 2008-2009, så var det tilsvarende tal i Mondragon kun 4,5%.
Der findes flere andre eksempler på, at de kooperative principper skaber en bedre bundlinje end gennemsnittet. Her er yderligere nogle tal fra Spanien og England:
Forskningen har dokumenteret, at kooperativer er langt mere stabile og bæredygtige end konventionelle virksomheder (Rudgers University – USA samt Harvard Business Review, USA)
I England var 65% af alle virksomheder funktionsdygtige efter finanskrisen, mens det tilsvarende tal for kooperativerne var hele 98% (kilde: Forbes Magazine + Co-operatives UK)
I Spanien, nærmere bestemt Mondragon i Baskerlandet, har man etableret 250 virksomheder siden den spæde opstart i 1952. Af disse er kun fire lukket igen og gået konkurs. Tilsvarende tal fra danske virksomheder viser, at det kun er 58% af nye danske privatejede virksomheder, der overlever de første tre år (kilde: Vækstfonden).
Alene kooperativerne i Baskerlandet beskæftiger lige nu over 80.000 ansatte og sikrer de ansatte væsentligt højere lønninger end gennemsnittet i Spanien samtidig med, at deres konkurrenceevne og vækst er enten tilsvarende eller bedre end nationalgennemsnittet (kilde: Forbes Magazine).
DE BEMÆRKELSESVÆRDIGE TAL er da også begyndt at vække international opmærksomhed. Således udnævnte det anerkendte Harvard Business Review i 2013 Mondragon som vinder i kategorien ”best management innovation”, mens førende internationale eksperter har peget på, at dette meget vel kunne være en seriøs konkurrent til de konstruktioner og investor-relationer, vi kender i dag.
Styrken ved den kooperative virksomhedskonstruktion er bl.a. fraværet af finansiel spekulation, hvilket gør virksomhederne mere robuste over for økonomiske kriser. Dertil kommer, at medarbejderne oplever en øget følelse af medejerskab af indflydelse – medarbejdere, der vel at mærke har en løn, der er ligeså høj eller højere end privatansatte samt får andel i virksomhedens eventuelle overskud.
Mondragon-modellen beskæftiger i dag godt 80.000 mennesker i firmaer, der producerer alt fra nøgler over bremseklodser til højteknologiske maskiner til medicinalindustrien. I 2014 var omsætningen på ca. 90 milliarder kroner, hvilket er tre gange så meget som Lego og større end Danmarks næststørste firma, Novo Nordisk.
Så spørgsmålet, der må stå tilbage, er: Hvornår skaber Danmark det næste Loomio eller Mondragon?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.