Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
LAD MIG præsentere dig for ét af de vanskeligste dilemmaer, jeg er stødt på i nyere tid: Bør vi kurere flere tilfælde af kræft, hvis vi er i stand til det?
Umiddelbart lyder svaret indlysende: Selvfølgelig skal vi det! Som én, der har mistet flere elskede familiemedlemmer til den grumme sygdom, er jeg heller ikke umiddelbart i tvivl. I hvert fald rent principielt.
Djævlen ligger imidlertid ofte i detaljen, og i fremtiden vil vi stå i et dilemma eller måske nærmere et paradoks: Vi får teknologien til at kunne redde alle, men vi har ikke kapaciteten eller midlerne til det.
JEG ARBEJDER til daglig som leder i en virksomhed, der beskæftiger sig med netop kunstig intelligens. Nogle af vores kolleger i branchen er så langt fremme, at de kan detektere cancer meget tidligere, end man hidtil har kunnet, og dermed også potentielt behandle og redde langt flere patienter.
Det er naturligvis fantastisk nyt, men det vil også betyde et markant øget pres på det danske sundhedssystem, eftersom vi får mange flere patienter at behandle. Det gælder imidlertid ikke kun i forhold til cancer, da kunstig intelligens også på andre livstruende sygdomsområder vil kunne medvirke til at redde liv.
Desværre er det ikke sådan, at kunstig intelligens nødvendigvis vil spare os penge, for behandlingerne er fortsat meget omkostningstunge, og derfor står vi reelt tilbage med spørgsmålet: Hvem skal vi redde, og hvem skal vi ikke redde?
NÅR NY teknologi bliver endnu bedre, så betyder det således et stort øget pres på udgifterne. Der er godt nok faldende priser på de behandlingsteknologier, som bliver brugt til livstruende sygdomme, men hverken scannere eller medicin er nede i et prisleje, hvor vi ikke vil møde et loft for antallet af personer, vi kan redde. Og hvad gør vi så?
Når man hidtil har talt om de moralske dilemmaer indenfor kunstig intelligens, så har man brugt eksemplet med en selvkørende bil, der bliver tvunget til at skulle vælge imellem at køre to ældre eller to yngre mennesker over. Bilen vil uanset hvad forulykke, så hvem skal det gå ud over, og hvem skal træffe den beslutning?
Dette er imidlertid et moralsk dilemma, som ligger nogle årtier fremme i tiden, men spørgsmålet omkring det at redde menneskeliv, fordi sygdomme detekteres tidligere, er nu og her. Dvs.: Hvilken patienter skal vi redde, og hvilke skal vi ikke redde, i morgen?
JEG MENER helt grundlæggende, at alle menneskeliv er lige meget værd. Jeg er også stor tilhænger af nye teknologier, men jeg er også så meget realist, at jeg ikke kan se en offentlig sundhedssektor for mig, hvor vi får råd til at kurere alle. Allerede nu halter det jo gevaldigt.
Betyder det så, at vi helt skal undlade at indføre kunstig intelligens, så vi ikke opdager flere sygdomstilfælde, eller skal vi i stedet prioritere hvem eller hvilke sygdomme, vi skal redde, og hvem vi skal lade dø?
Jeg har ikke svaret, men jeg har overvejelserne og bekymringerne. Måske du som læser af Avisen.dk har et forslag eller nogle konkrete refleksioner at byde ind med?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.