Navn: Per Kirkeby.
Alder: 79 år (født 1. september 1938 - død 9. maj 2018).
Fødested: København.
Søn af: Civilingeniør Alfred Kirkeby Christensen og Lucy Helga Alice Nisbeth Bertelsen.
Nationalitet: Dansk.
Uddannelse:
* Per Kirkeby studerede geologi ved Københavns Universitet fra 1957 til 1964 og blev cand.mag. i naturhistorie med zoologi som hovedfag.
* I 1958 var han i Grønland for første gang. Han deltog siden i forskellige arktiske ekspeditioner, herunder den anden Pearyland-ekspedition i 1963 samt Meteorit-ekspeditionerne i 1964 og 1965.
Karriere:
* Per Kirkeby begyndte at male i 1960'erne, og talentet inden for flere kunstarter begyndte at folde sig ud. Han lavede skulpturer, tegnede, skrev bøger og lavede film.
* I 1978 fik han sit store internationale gennembrud med sin udstilling ved Venedig Biennalen.
* Siden udstillede han i Norden, Europa og USA.
* Sideløbende med billedkunsten medvirkede Per Kirkeby i en lang række andre projekter. Eksempelvis stod han bag kapitelbilleder til Lars Von Triers film "Breaking the Waves" fra 1996 og lavede scenografi til opsætningen af "Svanesøen" i New York i 1999.
* Gennem årene modtog Per Kirkeby en lang række hædersbevisninger. I 1987 modtog han Thorvaldsens Medalje, i 1990 Prins Eugens Medalje, i 1997 blev han ridder af Dannebrog, og i 2001 modtog Kirkeby medaljen Igenio et arti.
* Per Kirkeby var professor ved kunstakademiet i Karlsruhe fra 1978 til 1989 og ved kunstakademiet i Frankfurt fra 1989 til 2000.
Civilstand: Per Kirkeby nåede at være gift tre gange. Senest med tekstforfatteren Mari Anne Duus Jørgensen, som han blev gift med i 2005.
Bopæl: Hellerup.
Kilder: denstoredanske.dk og litteraturpriser.dk
/ritzau/