Dansk Folkeparti og De Konservative vil gerne være med til at se på, om det skal være forbudt at sælge e-cigaretter til børn og unge, men først skal der styr på markedet.
Sådan lyder det fra de to partier, efter at sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har foreslået at indføre aldersgrænse for køb af e-cigaretter.
- Man bør se på hele markedet, for det er et gråt marked. Mange bruger e-cigaretter til at holde op med at ryge, men man ved ikke helt, hvad det er, man køber, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.
I januar meldte Sundhedsstyrelsen 25 forhandlere af ulovlige giftige nikotinvæsker til politiet.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der i internationale undersøgelser fundet både elementer af kølervæske og kræftfremkaldende stoffer i nogle af beholderne og samtidig farligt høje doser af nikotin.
Endnu er der ikke gennemført videnskabelige langtidsstudier, der afdækker, om e-cigaretter er skadelige for helbredet. Men mindre studier viser, at blot få minutters rygning på en e-cigaret med nikotin påvirker luftvejene.
Derfor mener Mai Mercado (K), at det er afgørende at få afdækket, om det rent faktisk er farligt at ryge e-cigaretter.
- Lige nu har vi nogle indikationer, men jeg mener, at der er brug for, at vi kan tale ud fra nogle undersøgelse, vi kan regne med, siger sundhedsordføreren.
Alligevel vil hun gerne være med til at kigge på et forbud mod salg til børn.
- Almindeligvis er vi ikke tilhængere af forbud, men når det gælder børn, mener vi også, at vi har en særlig forpligtigelse, siger ordføreren.
Fordi der endnu ikke er et klart svar på, om det er skadelige at ryge dem, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke ryger e-cigaretter, hverken med eller uden nikotin.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.