Fodbold er følelser. Men det er også et arbejde for de 700 professionelle fodboldspillere, der er medlem af fagforeningen Spillerforeningen.
Men et jobskifte i professionel fodbold, hvor man forlader en klub til fordel for en anden, er ofte ensbetydende med, at man bliver lagt for had af passionerede fans. Det betyder, at flere spillere havner på psykologens briks, fortæller Spillerforeningen.
"Problemet med hetz fra fansene er ikke et problem, der bliver mindre. Vi ser det gentaget, transfervindue efter transfervindue," siger direktør Mads Øland.
Et transfervindue er den periode, hvor det er muligt for klubber at købe og sælge fodboldspillere.
Manglende spillerglæde, karrieretvivl og depressioner er altså en del af erhvervsrisikoen, når fodboldspillere skifter job.
"Jeg har oplevet spillere, som bare har glædet sig til at komme væk, som næsten ikke har kunnet finde energi til at møde op til træningen. Flere har været i tvivl om, om de skulle stoppe karrieren," siger sportpsykolog Kristoffer Henriksen, der har haft flere superligaspillere på briksen.
Ifølge Mads Øland skal problemet løses med mere oplysning til fansene.
"Det er jo et problem, vi er nødt til at tackle ved at skrive om det og snakke om det, så fansene forstår, at fodbold ofte bare er et job for spillerne, som så mange andre."
Fodboldspillere har 10-15 gode arbejdsår til at hive indtjeningen hjem, og derfor skal der være plads til at skifte klubben ud undervejs, mener han.
Mig-samfund
Da Emil Larsen i sommer forsøgte at skifte fra OB til Brøndby gik fansene mildest talt amok over spillerens ønske om at spille for rivalklubben.
Det blev for meget for OB-målmand Anders Lindegaard, der forsvarede Emil Larsen på sin blog.
"Vi lever i et mig-samfund, hvor de fleste sætter sig selv før alt andet. Hvorfor skulle fodboldspillere ikke gøre det samme? Fodboldspillere søger derhen, hvor de har de bedste betingelser økonomisk, personligt og professionelt ligesom alle andre arbejdstagere i det moderne samfund."
Fodboldens paradoks
At fodboldspillere, ligesom andre på arbejdsmarkedet søger derhen, hvor der er de bedste forhold, er der ikke noget underligt i, siger sociolog Michael Hviid fra Aalborg Universitet.
"Det er et indbygget paradoks i moderne fodbold, at det er høje pengesummer, der er det styrende element for spillerne, og passionen, der er det styrende element for fansene. Og de to går ikke hånd i hånd."
Det kommercielle element i topfodbold betyder, at sporten på sin vis ligger langt fra fanskaren, hvor følelserne er det styrende.
"Siden fodbolden for alvor blev kommercialiseret har vi set fans tilkendegive, at de er utilfredse med det. Det har ligget i fodbolden, lige siden den kommercielle fodbold tog fart, og jeg tror, at vi vil se mere til det i fremtiden også," siger Michael Hviid.
Regler for fans
Ifølge Jens Evald, der underviser i dansk og international sportsret på Aarhus Universitet, er det svært at komme problemet med de aggressive fans til livs.
"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et problem. Men hvordan skal man løse det? Skal man sætte regler for fansene? Det synes jeg ikke", siger han.
Ifølge ham, er det snarere et spørgsmål om at tilbyde psykologhjælp til de ramte spillere.
"Det her er jo ikke fansenes problem, det er spillernes," siger han.