Det nye datingprogram for seniorer gik rent ind.
Seerne elskede "Hotel Romantik" - og det gælder også sangerinden Birthe Kjær.
Ved Revyernes Revy søndag, afslørede dansktopdronningen, at hun har fulgt "Hotel Romantik" med stor fornøjelse.
- Det er et vigtigt program, fordi deltagerne ændrer sig og finder ud af nogle redskaber, så de kan komme videre og nyde det ene liv, vi har. Det er ikke altid lige let, men man kan få redskaber, siger Birthe Kjær til herognu.dk.
På løberen foran revyteltet på Bakken fik den 76-årige sangerinde samtidig hilst på de nye stjerner, Frank Hartvig Andersen og Lise-Lotte Bak, fra netop "Hotel Romantik".
Birthe Kjær kunne samtidig afsløre, at hun ikke selv går med planer om at deltage i DR-hittet.
- Jeg savner ikke noget i mit liv, siger hun til ugebladet.