Det er blevet en dyr fornøjelse at besøge benzinstationen, når familien skal på tur. Faktisk har prisen ikke været højere siden oktober sidste år, skriver TV2.
Ifølge Fuelfinder.dk, der sammenligner de enkelte selskabers priser, lander den billigste listepris netop nu på 14,49 kr for en liter Blyfri 95. Det er 90 øre mere end ved årsskiftet.
Bilister med dieselbiler slipper lidt billigere, her lyder prisen på den billigste liter på 12,89 kr.