Nicklas Bendtner er igen i overskrifterne. Denne gang har angriberen dog ikke gjort noget dumt, han har bare været uheldiig.
I lørdagens kamp mod Swansea, blev den danske Sunderland-angriber efter blot ti minutter sparket i hovedet under en nærkamp. Bendtner tog sig med det samme til ansigtet og måtte efterfølgende lade sig udskifte.
Først var der frygt for et brækket kindben, men ifølge Nicklas Bendters far, Thomas, har angriberen brækket næsen.
"Jeg ved kun, at han har brækket næsen, men ellers har jeg ingen kommentar," siger Thomas Bendtner til sporten.dk.
Ifølge klubbens hjemmeside skulle den danske landsholdsangriber scannes i løbet af weekenden for at konstatere skadens omfang, men klubben ønsker ikke at kommentere Thomas Bendtners udsagn.
"Der er ikke noget nyt om scanningen. Jeg vil ikke bekræfte, at han har brækket næsen," siger en talsmand fra Sunderland.
Sunderland kunne iøvrigt uden Bendtner og vandt kampen 2-0.
Kilde: sporten.dk