Kvindelige mellemdistanceløbere med høj produktion af testosteron skal tage medicin, hvis de vil konkurrere med de øvrige eliteløbere.
Sådan lyder Det Internationale Atletikforbunds (IAAF) regler, der onsdag blev blåstemplet af Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i en sag mod den sydafrikanske løber Caster Semenya.
Men selv om der nu er vished om juraen omkring de omdiskuterede regler, er det stadig uklart, hvordan de skal håndteres.
Det mener Karsten Munkvad, der er formand i Dansk Atletik Forbund.
- Hvordan følger man op på det? Hvordan håndterer man det i praksis? I hvor mange detaljer skal man gå? Jeg kan sagtens have en bekymring for, at det åbner en masse ting, der bliver sværere at håndtere.
- Nogle etiske ting, som er problematiske, for vi har hele tiden identificeret vores egen idræt som en idræt, hvor alle kunne være med. Skal man nu til at tage en pille for at være med? Det åbner for en masse spørgsmål, siger han.
Medicinering af kvindelige atleter har været diskuteret, siden IAAF i 2011 vedtog retningslinjer om, at kvindelige atletikudøvere med hyperandrogenisme kunstigt skulle nedsætte det mandlige kønshormon.
Siden fulgte ad flere omgange juridiske tovtrækkerier, før Caster Semenya og Det Sydafrikanske Atletikforbund onsdag tabte sagen ved CAS.
Er det etisk i orden at sige til kvinder, der er født med den tilstand, at de skal tage medicin for at få lov til at konkurrere?
- Det er det, CAS forholder sig til og siger, at det er det. Og det er klart, at vi tager det til efterretning, siger Karsten Munkvad.
- Det medfører nogle andre spørgsmål. Det åbner for en masse forskellige ting, vi skal tage stilling til i idrætten. Afgørelsen kommer formentlig også til at trække ind i andre idrætsgrene.
- Der må være andre idrætsgrene, hvor det samme gør sig gældende, konstaterer formanden.
/ritzau/