Selv den værste mor kan blive en god bedstemor, og derfor skylder man hende at give hende en chance for at være det. For så kan hun gøre dét godt igen, hun engang gjorde galt, og så får hele familien det bedre.
Det mener Pablo Russell, der selv blev opfostret på prærien af sine bedsteforældre, hvor han voksede op som en traditionel Blackfoot-indianer. Ifølge ham bærer en familie hinandens skæbne. Derfor kan man ikke bryde med sin familie, for det er i den, man skal vokse som menneske, og hvor man lærer at forsone sig og forbedre sig. De, der ikke gør det, går i ring.
»Man giver sorg og glæde videre, og alle forældre gør deres fejl. Men børnene er en ny chance for hele familien at blive vis. Bedsteforældre har haft tiden til at erkende deres fejl, og derfor er de ofte en gave til børnebørnene. De kan også møde barnet på en helt anden måde end forældrene, fordi børn og gamle lever mere i nuet. De har tiden, og så bliver opdragelsen meget nemmere, fordi de kan tage rollen som mentor,« forklarer han.
Men mor og far er ikke mindre vigtige, de har bare en anden rolle. De skal give børnene masser af kærlighed og omsorg, for så starter man en god og kærlig spiral, som barnet siden vil give videre af, mener Pablo Russell.
Masser af kærlighed
»På den måde kan hele familien rykke et »level« op, fordi man har forsonet sig med fortiden, og så kan man komme videre og udvikle sig.«
Udfordringen for mange familier i de vestlige lande er, at de stadig er præget af de to verdenskrige, fordi de har svækket mængden af kærlighed i familien.
»Der har været stor sorg og angst, og det skal genopbygges gennem flere generationer. Men bedsteforældre kan indhente deres eget tab af kærlighed ved at elske deres børnebørn,« mener han.
Far til fem
Han er selv far til fem og bedstefar til én, og han bor i et ganske almindeligt hus i Canada. Men han er ikke meget hjemme, for han rejser rundt i hele verden for at fortælle om den indianske livsopfattelse.
»Alle mennesker har en mission her i livet, men mange finder den aldrig. Det er sørgeligt, for det er et uforløst liv. Min opgave er at hjælpe folk med at finde svaret i sig selv,« forklarer Pablo Russell.
Blandt indianerne skal alle 14-årige igennem en firedages rituel faste, hvor de får en vision om deres mål i livet. Men alle kulturer gør det på deres måde, problemet er bare, at mange har glemt, hvordan man gør. Men det er ikke så svært, lover Pablo Russell. Familien og børnene er en vej til en højere erkendelse, men man kan også finde den i nydelsen. For i nydelsen ligger oplevelsen af at være i nuet, og her kan man intuitivt forstå, hvad man skal med sit liv. Men mange tør ikke give slip og tro på intuitionen.
»Det er næsten tabu at vælge nydelsen. Hvorfor? Man kan ikke gøre sig fortjent til at nyde livet. Livet er en gave, som alle har ret til at nyde, og alt kan lade sig gøre. Men man skal turde, og man skal tro.«