Beboer på plejehjem fortsat forsvundet: Politiet frygter det værste

Østjyllands Politi leder på andet døgn efter en forsvundet plejehjemsbeboer.
65-årige Bo Sørensen.
65-årige Bo Sørensen. Foto: Østjyllands Politi

Den 65-årige Bo Sørensen fra Grenå, der har været væk siden torsdag aften, er endnu ikke dukket op.

Østjyllands Politi har søgt med helikopter, redningsbåde og hunde i Grenå og omegn, men fortsat uden resultat.

Bo Sørensen bor på et plejehjem i Grenå, og det var her han sidst blev set. Han forlod plejehjemmet tidligt torsdag aften.

Ifølge TV 2 Østjylland frygter politiet, at den 65-årige kan være faldet i Grenå Å, og de har derfor lørdag været i gang med at finkæmme åen.

Bo Sørensens signalement:

65 år, cirka 170 cm høj, vejer cirka 40 kg, har mørkt hår, bærer briller og var muligvis iført mørkt joggingtøj. 

Billedet er vellignende, men han er tyndere nu.

Har man oplysninger i sagen, bedes man tage kontakt til Østjyllands Politi på 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.