Det var helt tilbage i 2004, at Simone Egeriis sang sig ind i alle danske hjerter med først "Come On Over" og siden den smukke "Vindens farver" i talent-programmet "Scenen er din".
Nu er sangfuglen blevet 33 år og skal giftes for anden gang.
Det afslører Simone Egeriis selv i et opslag på Instagram, hvor hun med en skøn video viser, hvordan kæresten Jeppe Holmsted friede på en nylig ferietur.
Som du kan se lige herunder, så skete frieriet under en skyfri blå himmel og parret er omgivet af svajende palmer, da han går ned i knæ.
Se det romantiske øjeblik lige herunder.
Simone Egeriis har tidligere været gift med Ali Egeriis Sahin, som hun også har to børn sammen med.
Parret gik fra hinanden i 2023.
Simone Egeriis har tre gange deltaget i Dansk Melodi Grand Prix.
I 2010 med "How Will I Know", i 2013 med sangen "Stay Awake" og senest i 2016 med sangen "Heart Shaped Hole".