Journalister stikkes ned, tæves med køller og jages i det voldsomme kaos i Egypten. Det er slet ikke en acceptabel adfærd lyder det nu fra USAs præsident.
"Jeg understreger, at det på ingen måde er acceptabelt, at pressen bliver udsat for angreb i Egypten," siger Barack Obama på et pressemøde fra USA, hvor han var flankeret af Canadas premierminister.
Opfordringen kommer på en dag, hvor den arabiske satellit tv-station Al-Jazeeras hovedkvarter i Egyptens hovedstad Kairo blev smadret af vrede tilhængere af præsident Hosni Mubarak. I går blev seks af tv-stationens journalister tilbageholdt og frataget deres udstyr, og en svensk journalist blev bortført og stykket med en kniv.
Præsidenten kommenterede på pressemødet igen, at alle voldelige angreb på uskyldige i Egypten skal høre op. Han opfordrer til at den eskalerede vold i Egypten hører op.
"Angreb på fredsaktivister og organisationer må høre op," siger præsidenten.
Situationen i Egypten er her til aften uændret og fortsætter den voldelige linje fra de seneste dage.