Debito skulle med en it-platform hjælpe små virksomheder med at opkræve penge fra dårlige betalere.
Men selvom Spar Nord for tre år siden investerede i Debito er det ikke lykkedes, at få idéen til at leve.
- Selvom virksomheden har haft en god idé og teknologien til at understøtte den, så har det med tiden vist sig ikke at være en bæredygtig forretning, lyder det ifølge Nordjyske i en udtalelse fra banken.
Ifølge banken har der ikke været et marked for Debito.
Debitos stifter, Christoffer Baadsgaard, tilføjer, at coronakrisen har gjort det svært for virksomheden. Debito var nemlig især målrettet små erhvervsdrivende, som har været ramt af nedlukningen.
Debito forsøges solgt, men det bliver uden Christoffer Baadsgaard, som har fundet andet arbejde, ligesom de ansatte har fundet nye job.
Spar Nord satsede "et større millionbeløb" i Debito, og sagde ved investeringen i foråret 2018, at Debito havde potentiale udenfor landets grænser.