Forud for trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er to af forhandlingsparterne blevet enige om at skrotte ikke bare en, men to helligdage, erfarer Børsen.
Den ene helligdag danskerne angiveligt kan vinke farvel til er store bededag, mens det endnu er uklart, hvilken af årets 11 andre helligdage der må lade livet sammen med bededagen.
Afskaffelsen af to helligdage vil sørge for, at den finansiering, som trepartsforhandlingerne skal sikre, i princippet er på plads.
Socialdemokraterne har allerede åbnet for at inddrage en eller flere helligdage for at opnå målet fra 2020-planen om at skaffe fire milliarder kroner på den kommende trepartsaftale.
Det er ikke arbejdsmarkedets parter, der skal beslutte sig for at droppe de to helligdage. Det kræver nemlig et politisk flertal på Christiansborg.
Og her er Venstre ikke klar til at give regeringen sin opbakning, siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).
- Vi mener, at man i stedet bør se på antallet af feriedage. Men som altid i politik nytter det jo ikke noget at opstille ultimative krav til noget, som vi ikke en gang er forhandlingspart i, siger Ulla Tørnæs til Børsen.