"Au pair-ordningen er jo en 'kattelem'. Det er på den måde, folk fra den tredje verden kan komme ind i Danmark og det er den måde, danskerne kan få billig arbejdskraft på."

Filomenita Mongaya Høgsholm, journalist og stifter af Babaylan, et netværk for filippinske kvinder, har boet i Danmark siden 1971 og arbejder med u-landsforhold, migration og udvikling på europæisk plan.

Hun er stærk tilhænger af au pair-ordningen - men mener, at den i dag bruges i en helt anden ånd, end den er tænkt. Den er blevet 'kattelemmen' ind i et Europa, som har lukket hoveddøren.

Ikke kulturel udveksling

Det gælder i særdeleshed for Danmark, som siden 2001 har strammet udlændingereglerne til bristepunktet. Her er au pair-ordningen, sammen med et praktikordningen, vejen ind for uuddannet udenlandsk arbejdskraft. Mens de øvrige ordninger som f.eks. greencard, forskerordningen og positivlisten kræver uddannelse.

I et tidligere interview har Filomenita Mongaya Høgsholm kaldt au pairer en 'hybrid'. De er ikke husarbejdere, de er ikke studerende, de er ... au pairer.Og selvom traditionen er europæisk, falder den fint i tråd med filippinsk selvforståelse - her har man nemlig kendt til begrebet i mange år.

"Alle familier på Filippinerne har en pige eller dreng boende, som hjælper i huset og får sin uddannelse betalt. En slags lokal au pair. Vi havde en i min familie og vi kaldte hende 'hjælperen' - det er ikke nogen ydmygende funktion," siger Filomenita Høgsholm.

Vil blive her

Men der er langt fra det billede til den virkelighed, som Avisen.dk og Ugebrevet A4 har afdækket i en stor spørgeskema-undersøgelse.

Den dokumenterer, at de filippinske au pairer er i Danmark for at arbejde og tjene penge - og at kun 25 procent ønsker at komme hjem til Filippinerne igen.

De er kommet gennem den europæiske kattelem og ønsker ikke at smække sig ud igen.

Den rigtige model

"Det er nok idealistisk at prøve at ændre - men skal vi have en verden, hvor Syd og Nord er på lige fod, kan vi ikke fortsætte med at lade Syd sende mennesker til Nord, som skal lave det arbejde, menneskene i Nord ikke vil lave længere," siger Filomenita Mongaya Høgsholm.

I hendes verden ville den rigtige model være at lade au pairer være 'rigtige' au pairer - veluddannede filippinere, som uddannede sig og lavede let husarbejde i f.eks. Danmark.

Og så samtidig åbne for, at "domestic helpers" - husassistenter - fra f.eks. Filippinerne fik adgang til det danske arbejdsmarked, så de kunne udføre det arbejde, mange au pairer udfører i dag.

Starter på forkert fod

"De, der skulle være au pairer, skulle kunne noget mere. Både sprogligt og kulturelt," siger Filomenita og tilføjer, at det så vil være piger/kvinder fra højere sociale lag på Filippinerne.

"Hvis man er så fattig, at man skal låne penge for at komme ud af Filippinerne, er man begyndt forkert. De er ikke 'au pair' - de er så at sige gået på den forkerte fod. De skulle i stedet hertil som 'domestic workers'," siger Filomenita Mongaya Høgsholm.