Coronapandemien har efterladt et bekymrende aftryk på det danske arbejdsmarked. Andelen af danskere på særligt langvarige sygedagpengeforløb steg markant under nedlukningen i 2020 - og niveauet er aldrig vendt tilbage til før-corona-tiden.
Det viser nye beregninger fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) på baggrund af tal fra Jobindsats.dk. Langvarigt sygefravær defineres her som sygemeldinger på mere end 26 uger.
I begyndelsen af 2020 nåede andelen af særligt langvarige sygedagpengeforløb sit hidtil laveste punkt med omkring 20 procent af alle sygedagpengeforløb. Men i løbet af pandemien skød tallet i vejret – og er siden forblevet højt.
- Det er overraskende – og dybt bekymrende, at vi tilsyneladende har nået et permanent højere niveau af langtidssyge. Især for dem, der bliver syge, men jo også for samfundet, der i disse år skriger på dygtige medarbejdere, så det bør undersøges til bunds, hvad der ligger bag, siger Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i F&P.
Falder ikke igen
Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi langvarigt sygefravær ellers havde været faldende gennem en længere årrække op til pandemien. Det skyldtes blandt andet en reform af sygedagpengereglerne i 2014, der skar den såkaldte revurderingsperiode ned fra 52 til 22 uger og dermed satte fokus på hurtigere afklaring af sygemeldte borgere.
Under coronanedlukningen blev reglerne for, hvor længe man kan modtage sygedagpenge, midlertidigt suspenderet, så ingen mistede deres forsørgelsesgrundlag under pandemien. Reglerne er for længst genindført, men niveauet for langtidssyge er altså ikke fulgt med tilbage.
Flere unge ramt
Ifølge Mie Rasbech handler det ikke om småskavanker:
- Den stigning, vi ser, gælder langvarig sydom, så det er ikke et spørgsmål om forkølelse eller en influenza, man lægger sig med. Det er sygdom, hvor man som borger er ramt i et halvt år eller endnu længere, siger hun.
Bekymringen forstærkes af, at pensionsbranchens egne tal samtidig viser, at stadig flere unge danskere modtager erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det peger på, at de langvarige sygdomsforløb ikke kun rammer ældre på arbejdsmarkedet, men også går hårdt ud over yngre årgange, der står tidligt i deres arbejdsliv.
F&P efterlyser nu en grundig undersøgelse af, hvad der ligger bag den vedvarende stignin, ikke mindst af hensyn til et arbejdsmarked, der mangler hænder i stort set alle brancher.