Der er sket et fald i antallet af tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet over de seneste 10 år. Ifølge LO har tilsynet behov for yderligere 100 millioner kroner om året. Dansk Folkeparti vil ikke garantere sin støtte til fagbevægelsens ønske.
Arbejdstilsynet melder i stadig mindre grad sin ankomst på arbejdspladser rundt om i landet.
Det viser opgørelser fra Arbejdstilsynet. Heraf fremgår det, at antallet af virksomhedsbesøg er faldet med 63 procent over de seneste 10 år. Samtidig er mængden af påbud også raslet ned.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Den udvikling skal vendes, mener LO. Står det til fagbevægelsen, skal der årligt de næste fem år tilføres 100 millioner kroner mere i bevilling til Arbejdstilsynet. I flere år har tilsynet været nødt til at fyre ansatte som følge af mindre bevillinger og sparekrav.
De manglende virksomhedsbesøg kan mærkes hos helt almindelige lønmodtagere, mener næstformand i LO, Morten Skov Christensen.
- Det har været legitimt at skære i tilsynet alt for længe, og vi kan se, at det har store konsekvenser for arbejdsmiljøet. Flere bliver sygemeldt med fysiske problemer og stress- sygemeldingerne stiger, siger Morten Skov Christensen til Avisen.dk.
Ingen ultimative krav
Regeringens sparekniv har ramt Arbejdstilsynet siden 2008. Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af årsværk faldet med 80 de seneste tre år. Fortsætter besparelserne, vil der frem til 2022 være 177 færre ansatte i Arbejdstilsynet til at føre kontrol på danske arbejdspladser.
I LO peger man på, at der ikke har været ændringer i antallet af arbejdsulykker over de seneste tre år.
Samtidig er andelen af psykiske og fysiske overbelastninger er steget med henholdsvis 17 og 15 procent siden 2012. Det viser en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Artiklen fortsætter under grafikken.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagde for nylig til Avisen.dk, at han er åben overfor at diskutere Arbejdstilsynets økonomi.
- Men for mig er det her ikke et enten-eller men både-og. Jeg tror, at vi kan få mere ud af de ressourcer, vi bruger, og det viser indsatsen i byggeriet, hvor rigtig meget af tilsynsindsatsen har været forgæves. Den nye tilsynsindsats har desværre vist sig at være meget nyttig, og jeg siger desværre, fordi det har fået lov at løbe for lang tid, inden vi har rettet op på det, sagde Troels Lund Poulsen.
Regeringen lægger dog ikke op til at øge bevillingerne til Arbejdstilsynet i den kommende finanslov, der netop nu er til forhandling i Finansministeriet. Dansk Folkeparti kan imidlertid få en afgørende rolle ved forhandlingsbordet. Ifølge finansordfører René Christensen prioriterer partiet Arbejdstilsynet højt. I begyndelsen af oktober udtalte hans partifælle Bent Bøgsted, at der skulle gives flere penge til Arbejdstilsynet.
René Christensen vil dog ikke love, at man vil modsætte sig en endelig aftale, hvor Arbejdstilsynet fortsat står til at skulle fyre ansatte.
- Vi har ingen ultimative krav, når vi går ind til forhandlingerne. Vi prøver at få så meget af vores politik igennem som muligt, men det handler om at prioritere og indgå kompromiser, siger han til Avisen.dk.