Et skrumpet budget og færre medarbejdere har ført til et fald i besøg og påbud fra Arbejdstilsynet. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet.
LO og flere oppositionspartier har på den bagrund foreslået at øge bevillingen til Arbejdstilsynet med 100 millioner kroner årligt de næste fem år.
René Christensen, der er finansordfører i Dansk Folkeparti, svarer nu hårdt igen på forslaget. Han mener, at LO og partier som Enhedslisten og Socialdemokratiet har stået i vejen for, at Arbejdstilsynet har kunnet få en mindre, men permanent bevilling.
- I Dansk Folkeparti så vi hellere, at Folketingets partier kunne lave en fælles aftale, hvor Arbejdstilsynet er sikret en fast, årlig bevilling. Det har partierne i rød blok og fagbevægelsen dog modsat sig gang på gang. Det er dybt godnat, siger René Christensen til Avisen.dk.
Det skyldes ifølge finansordføreren, at venstrefløjen hellere vil have diskussionen om Arbejdstilsynet som 'kampplads', hvor de kan profilere sig over for medlemmer og vælgere frem for at finde et varigt kompromis.
Den kampplads er der dog ikke med venstrefløjens gode vilje, lyder meldingen fra Socialdemokratiet.
- Det er noget forbandet vrøvl. Vi vil også have en permanent løsning, men der er brug for at blive gjort noget stort, siger Lennart Damsbo-Andersen (S) til Avisen.dk.
En gidseltagning
Næstformand i LO, Morten Skov Christiansen, afviser også, at fagbevægelsen skulle være modstander af at finde en permanent bevillings-ordning.
- Vi er enige med Dansk Folkeparti i, at der skal være en fast bevilling til Arbejdstilsynet. Det er også derfor, at vi har foreslået, at bevillingen skal være fast over de næste fem år, siger Morten Skov Christiansen.
Dansk Folkeparti har betænkeligheder ved størrelsen på det beløb, som oppositionen ønsker skal føres over til Arbejdstilsynet.
René Christensen forventer, at hvis der bliver sagt ja til at give 100 millioner kroner til Arbejdstilsynet i år, så vil venstrefløjen have 150 millioner næste gang, at der skal laves en aftale om myndigheden.
- Med sådan en tilgang tager man Arbejdstilsynet som gidsel, for de kommer til at gå med en uvished om, hvorvidt de kan hyre nye medarbejdere ind, eller de skal skære ned, siger han.
Socialdemokratiets Lennart Damsbo-Andersen mener derimod, at Arbejdstilsynet er taget som gidsel af en presset økonomi og en usikker fremtid.
- Den eneste grund til, at vi kræver 100 millioner over de næste fem år, er, at vi ønsker økonomien i Arbejdstilsynet op på det niveau, som det havde, da Socialdemokratiet sidst havde regeringsmagten, siger han.
Finanslovsforslaget for 2019 skal vedtages inden jul, så det kan træde i kraft ved årsskiftet.