Lad de studerende betale kandidat-delen med SU-lån, skær det sjette års støtte fra, 10. klasse skal være undtagelsen og studievejledningen skal være kontant og ærlig.

I Dansk Industri og Dansk Erhverv er man rørende enige om, at en gennemsnitsalder for nyuddannede kandidater på 28 år er alt for høj.

Her konstaterer man, at de nye tal fra Uddannelsesministeriet slår et mangeårigt problem fast. Men der findes flere løsninger til at puffe de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra de to organisationer, der tilsammen repræsenterer 27.000 virksomheder.

SU'en i Danmark er ifølge Dansk Erhverv alt for generøs i forhold til i vores nabolande. Og derfor bør politikerne i den kommende SU-reform droppe støtten, der rækker ud over uddannelsernes længde, lyder forslaget.

Men allerhelst vil organisationen af med SU'en på de to års kandidatuddannelse, fortæller politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen.

- Man kan så lægge kandidat-SU'en om til et lån, så de unge bliver motiveret til at skynde sig lidt mere med at blive færdige med den uddannelse som de og resten af samfundet skal leve af, siger han.

Hos Dansk Industri har forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof også flere grydeklare forslag.

Snup det sjette års SU på femårige uddannelser og indfør en mindre brugerbetaling. Det vil få de unge til at tage mere ejerskab og knokle mere målrettet.

- Det vil gøre, at folk er meget mere omhyggelige med at gennemføre til tiden, fordi det koster penge at være under uddannelse. Og så har det den skønhed, at man er mere interesseret i at vælge uddannelse efter, hvor der er beskæftigelse bagefter. Plus at de studerende vil være mere krævende i forhold til for eksempel antal undervisningstimer, fordi de har betalt for det.

Men Dansk Industri mener ikke, Danmark får yngre kandidater udelukkende ved at stramme op på de videregående uddannelser. For en del af problemet indtræder helt tilbage folkeskolen.

10. klasse er det første helt konkrete uddannelsesforlængende problem, hvis man ser bort fra, at for mange elevers læse, skrive- og regnefærdigheder er for ringe, når de går ud af folkeskolen, siger hun.

- Der vil stadig være brug for 10. klasse i de kommende år, indtil folkeskolen bliver så god, at alle kan komme videre til en ungdomsuddannelse. Men det skal kun være et tilbud til de unge, der har vanskeligheder. I dag er der jo rigtig mange ressourcestærke unge på landets efterskoler eksempelvis. Det var ikke meningen med 10. klasse, siger hun.

Samtidig peger Dansk Industri på, at uddannelsesvejledningen skal være mere kontant og slagkraftig i forhold til i dag, hvor vejlederne kun må inspirere de unge, selvom de kan se et misforhold mellem de unges evner og deres drømme.

Og så skal erhvervsuddannelsernes image forbedres, så det bliver et mere positivt alternativ for de unge.

- Der er vi udfordret, fordi mange af de unge, der går der ikke har forudsætningerne for at gå der. De er blevet presset derhen. Så vi kunne godt tænke os, at niveauet på erhvervsuddannelserne, og i øvrigt også det almene gymnasium blev hævet, så de unge hurtigere finder den rigtige hylde, siger Charlotte Rønhof.