Økonomien bliver den store ubekendte faktor, når politikerne i løbet af foråret skal blive enige om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud.
Da undervisningsminister Christine Antorini (S) fremlagde sine økonomiske planer på et møde torsdag morgen med forligspartierne, blev det endnu en gang understreget, at meget er lagt an på en ny overenskomst mellem lærerne og kommunerne.
- Vi har som en start afsat fire milliarder kroner over finansloven. Men der er en ubekendt faktor i, at der bliver ført overenskomstforhandlinger i øjeblikket, siger Antorini.
En stor del af de kommende folkeskolediskussioner kommer til at gå på en forlængelse af skoledagen. Og det kræver, at arbejdstiden bliver ændret for lærerne, hvis ikke der skal ansættes en stor gruppe nye lærere, og det er der på ingen måde lagt op til.
Karen Ellemann, folkeskoleordfører fra Venstre, har "fået bekræftet, at hele udspillet skal lykkedes ved, at der et andet sted end ved vores bord skal ske et opgør med de nuværende arbejdstidsaftaler".
- Det er selvfølgelig interessant, at regeringens forudsætninger for, at det lykkes, ligger et helt andet sted, siger Ellemann.
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, mener, at det første møde gik som forventet.
- Det er gået godt bortset fra, at der er en masse voodoo-økonomi, som vi ikke kan få svar på, fordi det er lagt over i overenskomstforhandlingerne, hvordan tingene skal finansieres, siger han.
De Radikales folkeskoleordfører, Lotte Rod, er dog fortrøstningsfuld.
- Det hele skal gå op i en højere enhed. Men vi er glade for den reform, vi lægger op til, siger hun.
Forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening skal være færdige 1. april. De politiske forhandlinger er berammet til at vare noget længere.
/ritzau/