En mand er skudt og såret i benet af en politibetjent foran Israels ambassade i den tyrkiske hovedstad, Ankara. Det oplyser det israelske udenrigsministerium.
Ifølge de foreløbige meldinger forsøgte den 41-årige angriber at bane sig vej ind på ambassaden ved at stikke med en kniv. Han råbte "Allahu Akbar" - Gud er stor.
- Personalet er i sikkerhed. Angriberen blev såret, før han nåede ambassadens indgang, oplyser det israelske ministerium.
Ifølge Ankaras guvernørkontor var den 41-årige formentlig sindsforvirret. Han havde flere gange ignoreret politiets besked om at stoppe.
Han kan heller ikke sættes i forbindelse med nogen organisation, og han har ikke en kriminel fortid, hedder det.
/ritzau/Reuters