Billigere lån til bil og bolig og bedre pensionsaktier. Og penge på lommen til at købe bøffer, tøj og andre varer. Danskerne vil snart kunne mærke resultatet af, at den amerikanske centralbank har nedsat renten i dag. Alternativt kunne vi være blevet trukket med ned af den økonomiske krise over there .
Nedsættelsen på 0,75 er historisk set den største nogensinde på en enkelt dag og helt nødvendigt, siger strateg i Nordea Henrik Drusebjerg.
»Det er for at komme banker, forbrugere og boligmarkedet til undsætning. Det er en håndsrækning, som alle har sukket efter, og man vil vise, at nu er man virkelig klar til at hjælpe,« siger han.
Man skal dog ikke løbe ned i banken for at omlægge lånene allerede i morgen, advarer Henrik Druseberg. for vi mangler at se rentenedsættelserne smitte af på renterne i Europa og Danmark.
Gang i salget
Den umiddelbare reaktion kom på aktiemarkedet, hvor de danske aktier har svinget fra minus 4 til plus 3, og det viser ifølge Henrik Druseberg, at folk har tiltro til, at hjælpen er kommet, men at usikkerheden er voldsom stor.
Op til nu har den amerikanske økonomi nemlig været på sand nedtur. Det smitter også af herhjemme, og alene de seneste dage har aktiemarkedet styrtdykket.
Med problemer både på boligmarkedet, med forbrugernes optimisme, med bankernes villighed til at låne penge og med høje energipriser har amerikanerne oplevet en krise, der forhåbentligt er ved at blive afblæst af centralbanken.
»Rentenedsættelsen er virkelig påtrængt. Det her er ikke bare hysteri, som jeg ser det. Banken har virkelig skullet ud at hjælpe,« siger Henrik Drusebjerg.
Finansfolkene bag nedsættelsen mødes igen d. 30. januar, og Henrik Druesbjerg forventer, at de vil sænke renten yderligere.
Den amerikanske centralbank måtte i går stoppe en krise, der var forårsaget af fire faktorer.
1)
I lang tid har amerikanske banker lånt penge ud til huskøbere.
Boligpriserne er siden dalet kraftigt, og det betyder, at både banker
og låntagere har tabt penge. Det medfører:
2) Fordi
bankerne har tabt penge på blandt andet boligmarkedet, tør de ikke låne
flere penge ud. Det betyder, at virksomheder ikke kan investere i nye
ting, og udviklingen går derfor i stå.
3) Fordi huskøbernes friværdi er faldet, sparer de på forbruget og bliver mere forsigtig med køb og investering.
4) Endelig er høje energipriser med til, at amerikanerne ikke har lige så mange penge til forbrug.
Hjælpen er nu kommet ad to veje:
Centralbanken har sænket renten kraftigt, og Bush har givet skattelettelser.
Det vil betyde, at lånene bliver billigere, og at borgerne får flere penge mellem hænderne.