Regeringens forsvarsudspil i denne uge bidrager sammen med milliardstøtten til Ukraine i stor grad til, at USA vil se statsminister Mette Frederiksen (S) som en god kandidat til posten som generalsekretær i Nato.
Det vurderer programdirektør Mark Montgomery ved tænketanken Foundation for Defense of Democracies (FDD) i Washington D.C.
- Det ville være bedre, hvis de (Danmark, red.) var på to procent allerede i dag, men de arbejder hen imod det. Og de var omgående klar med støtte til Ukraine, helt fra begyndelsen. Så Danmark ses i USA som en konsistent og tæt allieret.
- Derfor betragter USA Mette Frederiksen som en god kandidat, siger den tidligere flådeadmiral Mark Montgomery.
Mette Frederiksen mødes mandag 5. juni med den amerikanske præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus.
Besøget falder, efter en række iagttagere og internationale forsvarseksperter har peget på den danske statsminister som et af de varmeste navne lige nu til at afløse Jens Stoltenberg som politisk topchef i Nato.
Statsministeren selv har sagt, at hun ikke søger nyt job, og at hun er glad for at være statsminister.
Regeringen præsenterede tirsdag i denne uge et udspil til et forsvarsforlig. Heri afsættes 143 milliarder kroner, som i løbet af syv år vil bringe Danmark op på Nato-målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
Samtidig, og det er ifølge Montgomery nok så vigtigt, annoncerede regeringen en Ukrainefond, der - ifølge regeringen - får Danmark midlertidigt op på to procent allerede i år og næste år.
Om den beregning anerkendes af Nato, står endnu hen i det uvisse.
Men beslutningen gør indtryk i USA.
- Den store nyhed, tiårsplanen med de 20 milliarder dollar, og yderligere en milliard dollar i år. Det viser engagement. Det er stort, siger Montgomery.
Forsvarsanalytikeren, som i Nato har en fortid med militær kapacitetsopbygning i Ukraine, kan opremse de danske donationer til Ukraine i detaljer: Leopard-kampvogne, Harpoon-systemer og 400 Stinger-missiler.
Ingen kan vide, om Frederiksen faktisk vil tage jobbet, skulle de allierede lande ønske det, men selv om USA er magtfuld i alliancen, skal man ifølge Montgomery huske, at det er en fælles beslutning blandt de 31 medlemslande.
Men det hjælper helt utvivlsomt at have støtte fra USA, tilføjer han.
- At præsident Biden kan fortælle de andre stats- og regeringschefer, at han har talt med hende ansigt til ansigt, det vil være en hjælp. Jeg ved dog ikke, om USA har gjort sin stilling op endnu.
Det danske forsvar har ifølge Montgomery en stor stjerne hos amerikanerne fra samarbejde på mange missioner ude i verden. Fælles fodslag mod autoritære regimer og et godt samarbejde om Arktis er vigtigt for USA. Og ikke mindst støtten til Ukraine.
Statsministerens besøg i Washington finder sted lidt over en måned før et Nato-topmøde i Vilnius i Litauen, hvor de allierede måske skal finde en afløser for Jens Stoltenberg som generalsekretær - eller måske vil forlænge hans kontrakt igen.
Blandt de øvrige kandidater, som nævnes, er Estlands premierminister, Kaja Kallas, og den britiske forsvarsminister, Ben Wallace. Sidstnævnte har spillet med åbne kort og sagt, at det vil være "et fantastisk job".
/ritzau/