Det var en såkaldt hadforbrydelse, da en 26-årig amerikaner i december kastede en molotovcocktail gennem facaden på en somalisk café i delstaten North Dakota. Det afgjorde en amerikansk domstol tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Manden erkendte, at han var skyldig i at have fyldt en ølflaske med benzin og antændt og kastet den gennem vinduet på caféen 8. december sidste år.
- Han gjorde det for at skræmme og distrahere de somaliske arbejdere, siger Vanita Gupta, der er chef for det amerikanske justitsministeriums udvalg for borgerrettigheder. Hun betegner samtidig mandens gerning som en hadforbrydelse.
Den 26-årige er blevet dømt til 15 år i fængsel.
Angrebet skete, en lille måned efter at den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS) angreb flere steder i den franske hovedstad, Paris, 13. november.
Borgerrettighedsgruppen Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer oplyser ifølge Reuters, at den i månederne efter angrebet i Frankrig modtog flere anmeldelser om diskrimination, trusler og vold mod muslimer, end den har modtaget siden angrebet 11. september 2001.
De somaliske indehavere af caféen var muslimer.
Ingen personer kom til skade under angrebet mod caféen i North Dakota, men skaderne løb op i 250.000 dollar svarende til mere end 1,6 millioner kroner.
Det tog det lokale brandvæsen omkring 20 minutter at få styr på flammerne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.