Bjarne Riis havde store forhåbninger til Team Saxo Banks Manuele Boaro på åbningsetapen af Giro d'Italia i Herning, og den lille italiener gjorde alt for at leve op til forventningerne.
Boaro tilbagelagde de 8,7 kilometer i 10 minutter og 41 sekunder og satte for en kort stund den hurtigste tid i Hernings gader.
Umiddelbart efter at italieneren havde slået Ramunas Navardauskas tid på 10.48 minutter, måtte han dog afgive førstepladsen.
Britiske Geraint Thomas, der forleden vandt prologen i Romandiet Rundt, overtog nemlig føringen med en supertid på 10.35 minutter.
Få øjeblikke senere blev Thomas dog overgået af Taylor Phinney, der også tog sejren med en tid på 10.26 minutter.
Danske Alex Rasmussen endte som treer - 13 sekunder langsommere end Phinney - og skubbede dermed Manuele Boaro af podiet. Italieneren, der var forholdsvis ukendt før Giro-åbningen, endte på fjerdepladsen.