Mens sygeplejerskernes strejkekasse blev tømt efter strejkerne i 2008 og først nu er ved at være fyldt igen, ser det lysere ud for de højtuddannede akademikere, der stort set aldrig strejker.
De fire største akademiske fagforbund i Danmark har tilsammen over 1,1 milliarder kroner i strejkekassen. Det har Magisterbladet regnet sig frem til. Dermed ville alle akademikerne kunne strejke i månedsvis uden problemer, imens de fik løn fra strejkekassen.
Dertil kommer 1,2 milliarder kroner alene i Finansforbundets strejkekasse. Men heller ikke de bank- og forsikringsansatte går nogensinde på barrikaderne. De ville kunne lamme samfundet i månedsvis, hvis de lagde finanssektoren død.
Medlemmer punger fortsat ud hvert år
Alligevel betaler medlemmerne fortsat ekstra kontingent til strejkekassen, da forbundene fortsat vil kunne true med strejke, når overenskomsten skal forhandles på plads, forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen:
"Selvom strejken aldrig kommer, skal konfliktvåbnet være intakt."
DM's medlemmer betaler 160 kroner om året. DJØF's medlemmer betaler 260 kroner om året, mens ingeniørerne i IDA har droppet indbetalingen og nøjes én krone om året.
I Dansk Magisterforening forklarer forhandlingschef Jon Finsen, at en del af pengene går til advokatregninger, uddannelse og på enkeltmedlemmer, der kommer i konflikt med arbejdsgiveren.
"I de tilfælde har sagen været så principiel, at DM har lavet blokade på stillingen," siger han til Magisterbladet.
Forsker: Der er ingen tradition for strejker
De højtuddannede i Danmark har ingen særlig tradition for at konflikte, forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
"Mange akademikere arbejder i den private sektor uden kollektive overenskomster. Andre arbejder i det offentlige, hvor der heller ikke har den helt store tradition for konflikter og strejker. Meget handler om arbejdspladskulturen," siger forskeren.
"Akademiske fagforeninger er jo ikke de mest aggressive fagforbund. Samtidig kan de forhandle ekstra i løn lokalt, så der er sjældent den store utilfreds med, hvordan tingene kører," siger Flemming Ibsen.
Alligevel vil flere forbund ikke fortælle, hvor mange penge, de har i strejkekassen. Det skal være hemmeligt, så arbejdsgiverne ikke ved, hvor længe fagforeningerne har muskler til at betale løn for strejkende ansatte.
Truslen om konflikt er ofte nok
I denne uge var både arkitekter og forsikringsansatte i Finansforbundet således tæt på konflikt, og strejkevåbnet blev luftet i medierne.
Formand for Finansforbundet Kent Petersen gjorde det klart, at der var vilje til at bruge en formue ved en konflikt: "Vi har 1,2 milliarder i strejkekassen," sagde han til pressen, kort før han indgik forlig.
Finansforbundet var i konflikt med forsikringsselskabet TRYG. Her var parterne på vej i konflikt, men blev fredag enige om en ny aftale.
Sidst der var strejke blandt akademikerne var i 1999 hos arkitekterne, hvor der var slagsmål mellem arbejdsgiverne og Arkitektforbundet.
I denne uge blev arkitekterne og arbejdsgiverne enige om en et-årig overenskomst. Dermed blev en truende konflikt igen afblæst, før arbejdet blev nedlagt.
Fagforeningens stejkekasse skal betale løn til strejkende medlemmer.
Dertil kommer udgifter til andre aktiviteter under strejken: Advokater, reklamer, møder etc.
Nogle forbund bruger de opsamlende strejke-penge til andre formål - fx uddannelse samt advokatudgifter i sager for enkelte medlemmer.
De fire akademiske forbund, der sjældent strejker, er juristerne og økonomerne i DJØF, ingeniørerne i IDA, gymnasielærerne i GL og akademikerne i Dansk Magisterforening. Tilsammen har de fire forbund opsparet 1,1 milliarder kroner. Finansforbundet har alene 1,2 milliarder på kistebunden.