Akademikerne er på banen med et attraktivt tilbud til arbejdsgivere og politikere.

De er parat til at holde lønnen i ro de næste fem år for at genskabe dansk konkurrenceevne, så der kan skabes job i den private sektor.

Udmeldingen kommer fra formand for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, som optakt til forårets trepartsforhandlinger, skriver Jyllands-Posten.

"Vi har en konkurrenceevne over for Tyskland og Sverige, der er af h til, for at sige det rent ud. Alle kan sige sig selv, at de træer ikke kan blive ved med at vokse ind i himlen. Derfor kan jeg godt forestille mig, at vi laver en aftale om f.eks. en femårig overenskomst næste gang, og at vi så aftaler en nulløsning på lønnen," siger han til Jyllands-Posten.

Løntilbageholdenhed skal gælde hele arbejdsmarkedet og forstås på den måde, at de offentligt ansattes løn er reguleret i forhold til lønnen på det private arbejdsmarked. Så hvis lønnen stiger her, skal de offentligt ansatte også have mere i løn.

Medregnet inflationen vil en nulløsning på lønnen dog betyde reallønstilbagegang.

En løsning kunne være, at parterne ved trepartsforhandlingerne laver en rammeaftale, som overenskomstparterne senere skal fylde ud.

AC-formanden er helt på det rene med, at trepartsforhandlingerne skal give finansminister Bjarne Corydon (S) fire milliarder kroner med hjem.

"Men hvad vi finder af penge derudover vil vi gerne bruge på bedre arbejdsmiljø, investering i forskning og uddannelse, efteruddannelse og forbedring af funktionærloven," siger Erik Jylling til Jyllands-Posten.

Også formand for lærere, politifolk og sygeplejersker i FTF, Bente Sorgenfrey, er indstillet på løntilbageholdenhed, men vil ikke give et konkret bud på, hvad det vil sige.

LO's formand Harald Børsting afventer de igangværende overenskomstforhandlinger på det private område, før han melder noget ud.