Ifølge Robert Hansens agent, Sten Hassing Møller, går der uger før "Kærlighed ved første hik"-skuespilleren bliver udskrevet fra hospitalet.
Det fortæller Sten Hassing Møller til BT.
Robert Hansen blev indlagt på Rigshospitalet for snart to uger siden, efter han var blevet ramt af en hjerneblødning i sin lejlighed på Frederiksberg.
Den 37-årige skuespiller troede han døjede med en såkaldt "frossen skulder", men det var en hjerneblødning.
Til BT fortæller Sten Hassing Møller, at Robert Hansen er i godt humør og, vigtigst af alt, forventes at slippe uden mén.