AaB havde mulighed for at avancere til tredjepladsen i Alka Superligaen i mandagskampen mod Silkeborg, men nordjyderne måtte se sig sat til vægs med 5-3 i en underholdende forestilling.
På Mascot Park i Silkeborg kom AaB ellers tilbage fra 1-3 til 3-3 i anden halvleg, men to sene mål af Nicklas Helenius og Andreas Albers afgjorde kampen for hjemmeholdet.
Ifølge AaB-træner Lars Søndergaard er nederlaget delvis AaB'erne egen skyld, eftersom de ikke formåede at holde hovedet koldt i defensiven.
- Det er klart, at det ærgrer mig, at vi lukkede fem mål ind. Det viste en mangel på kompakthed og en mangel på defensiv cleverness, som man skal have. Det bliver jo svært, når man skal op og lave så mange mål, siger Lars Søndergaard.
Træneren kan dog til en vis grad finde lyspunkter i sit holds indsats i anden halvleg.
- Vi var ikke gode nok på bolden i første halvleg, og vi lavede for mange individuelle fejl. Men efter pausen synes jeg, at vi fandt nøglen offensivt, og vi kunne jo også have scoret endnu flere mål, tilføjer han.
- Det ærgrer mig, at vi lukkede dem ind igen, lige efter at vi havde udlignet, for da synes jeg, at det lå til os.
Med nederlaget parkerer AaB på femtepladsen i Superligaen, syv point efter førende FC København. Nordjydernes næste kamp er søndag mod formstærke Sønderjyske, der har vundet tre kampe i træk.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.