I den nye Hollywood film, Beowulf, der netop har haft premiere i USA genopliver nogle af verdens største stjerner et heltekvad om begivenheder, der foregik i Danmark i det 5-6 århundrede.
I kvadet bliver den danske konge og hans vikingehof angrebet af en frygtelig overmagt ved navn Grendel. Grendel skåner kongens liv af frygt for guderne og i Sverige hører den unge kriger Beovulf om massakren ved Lejre i Danmark. Han kommer fluks til undsætning og dræber først Grendel og derefter Grendels mor. Senere bliver Beovulf konge i Sverige og besejrer en drage. Beovulf dør som følge af de sår, han har fået i kampen mod dragen.
Kvadet er af engelsk oprindelse og formentlig skrevet omkring år 1000.
I filmen, der er indspillet i 3D, spiler Anthony Hopkins den danske konge og Sean Penns kone, Robin Wright Penn spiller kongens hustru. Grendel bliver spillet af Crispin Glower, der havde en hovedrolle i Tilbage til Fremtiden-filmene, mens Grendels mor bliver spillet af Angelina Jolie.
I filmen bliver Grendel fremstillet som et deformt monster, men i virkeligheden slås lærde stadig om, hvad eller hvem Grendel er. Grendel kan således være alt fra et fælt monster til en nordmand.
At det lige skulle være en nordmænd skyldes det karakteristiske norske nationaltræk at gå bersærkergang.
Filmen har fået en blandet modtagelse fra uforfalsket drengerøvs begejstring til akademisk rynken på næsen.