Sidst Jan Hansen fik sygedagpenge var i august sidste år. Siden har han og konen Lone levet af hendes indtægt.
Ikke fordi Jan Hansen er blevet rask. Tværtimod.
Begrundelsen er lidelsen kuskefingre. Det er en ufarlig arvelig sygdom, der gradvist gør fingrene krumme. Jan Hansen har haft den i årevis, mens han arbejdede.
Men Kolding Kommune vil ikke se på hans ansøgning om førtidspension, før begge hænder er blevet opereret, og han har gennemført seks måneders arbejdsprøvning.
Den 56-årige tidligere vvs’er og lastbilchauffør har ellers fået 33 strålebehandlinger og lever af flydende energidrik efter tre operationer for halskræft. Han har ødelagte knæ, og svær slidgigt i ryg og nakke og en blodsygdom, der giver ham ondt i leddene.
Han har ikke længere ret til sygedagpenge. På grund af Lones indtægt har han heller ikke ret til kontanthjælp.
"Jeg forstår ikke, at man malker folk i en grad, så det kan gå ud over psyken, før de kan få førtidspension,” siger Jan Hansen.
Ventetid på operationerne i hænderne og træghed og arbejdskrav fra kommunen betyder, at Jan Hansen de sidste 15 måneder ikke har fået noget fra kommunen. Udover gratis arbejdstøj.
Gratis arbejdstøj
”Det med arbejdstøjet har vi faktisk grinet af. Det er nærmest komisk. Nu har vi ikke kunnet få hjælp til noget som helst, mens Jan ikke har kunnet arbejde, og så giver de ham arbejdstøj,” siger Lone Skovgaard Hansen.
Arbejdstøjet skal Jan Hansen bruge på kirkegården i Viuf. Her har kommunen krævet, at han er i arbejdsprøvning i seks måneder. For at være helt sikre på, han ikke kan klare et almindeligt fuldtidsjob.
Efter snart seks måneder kan Jan stadig ikke klare mere end tre kvarter, men burde være der to timer tre gange om ugen.
Når han slår græs, kan hans ryg kan ikke holde til bumpene på havetraktoren. Nu er han i gang med at male en låge, der er lagt op på et skrivebord, der kan køres op i øjenhøjde. Hans nakke er slidt, så han kan ikke se ned.
På kirkegården må de andre medarbejdere løfte og bære alting for ham.
"De er meget flinke, men de er jo ganske rystede over, at kommunen siger, jeg skal arbejde, når jeg kan så lidt," siger Jan Hansen.
Kunne ikke komme op i førerhuset
Jan Hansen har ellers arbejdet i mange år.
35 år som blikkenslager til hans knæ var ødelagt af slidgigt i 2004. Kort efter fandt lægerne ud af, at han også altid har haft en blodsygdom, der betyder, at der kommer for lidt ilt rundt i kroppen, så hans led smerter.
Jan Hansen blev omskolet og fik job som lastbilchauffør. Men efter fem år måtte han endegyldigt opgive at komme op i førerhuset på grund af smerter. Væskelaget mellem hans ryg- og nakkehvirvler er slidt væk.
Mens han gik sygemeldt med ryggen, var han til lægen med problemer med at synke og fik konstateret halskræft.
Det kostede 33 strålebehandlinger, store brandsår udenpå og indeni halsen, 13 mistede tænder og tre operationer. Efter det taler han med besvær på grund af konstant slim i lungerne. I over to år har han levet af energidrik. Han kommer ikke til at spise fast føde igen.
”Vi siger nej tak til familiefester, for jeg kan jo ikke spise noget. Så sidder jeg der, mens de glor på én, og nogen spørger, om man er kræsen. Så er det bedre at blive hjemme,” siger Jan Hansen.
Klarede en halv dag på jobbet
Mens han var i kræftbehandling, spurgte Jan og Lone nogle gange lægerne om, hvad der skulle ske med deres økonomi, når sygedagpengene stoppede efter et år.
”Men lægerne ved, hvor vigtigt det er med ro om behandlingen, hvis man skal komme sig, så lægen sagde, at det skulle vi ikke tænke på,” siger Lone Skovgaard Hansen.
Men da kræften efter trekvart år var kæmpet ned, gik de til kommunen for at Jan kunne få førtidspension.
Han prøvede også at at gå tilbage til jobbet som lastbilchauffør, men klarede en halv dag.
Kolding Kommune sendte ham til lægekonsulent, der lavede en udtalelse. Lægekonsulenten skrev, det ikke kunne vurderes, om hans arbejdsevne i et ’ordinært job’ var ’stationært tabt’, før hans ryg og hænder var færdigbehandlede.
Alle tror man får noget, når man er syg
Først derefter kunne han gå i gang med en arbejdsprøvning, for at undersøge, om han kunne få førtidspension.
”Men jeg har haft kuskefingre i mange år, mens jeg arbejdede. De er blevet mere og mere krumme, men jeg kunne stadig arbejde,” siger Jan Hansen.
Men der var intet at gøre. Kommunekassen klappede i i september sidste år, fordi Jan nåede ud over grænsen for de 52 ugers sygedagpenge. Jan Hansen ankede sammen med sin sagsbehandler i 3F, men Beskæftigelsesnævnet slog fast, at afgørelsen var efter reglerne: Hans tilstand var ikke "stationær", når hans hænder ikke var opereret.
"Nogle gange siger jeg til kolleger, at: ’Det har jeg ikke råd til, for Jan har ingen indtægt’. Så siger folk: ’Jamen er han ikke syg?’ Så tænker jeg, de nok ikke tror helt på, han så er syg. Alle tror jo, man kan få noget, når man er syg,” siger Lone Skovgaard Hansen.
På grund af ventelister gik der fra september til januar, før han havde fået opereret een hånd og stod med en erklæring fra Rygcenter Middelfart om, at hans ryg ikke kunne blive bedre.
Een hånd afgør det hele
Så prøvede Lone Skovgaard Hansen at kontakte kommunen for at høre, om ikke de kunne vurdere sagen, selvom Jan havde kuskefingre på den ene hånd.
"Det var jo ikke det, der kom til at afgøre, om han kunne passe et arbejde igen. Han havde jo arbejdet mange år med den hånd, og der er så meget andet i vejen, der er meget værre," siger hun.
Men det kunne kommunen ikke. Oveni blev lægen syg før operationen, den blev udsat igen. Jan Hansen fik først opereret den anden hånd i maj.
Så kunne kommunen begynde på sagen om førtidspension, men han kom først i arbejdsprøvning i juli.
Afdragsfri lån i vores alder
Imens er der gået måned efter måned uden indtægt til Jan, der plejede at tjene 270.000 om året som lastbilchauffør. Så fik han 12.000 udbetalt om måneden i sygedagpenge. De 14 måneder med 0 kroner, har gjort ondt, selvom Lone tjener omkring 30.000 som børnehaveklasselærer.
”Det er vildt frustrerende. Hvis vi havde været unge og haft et par børn, så havde vi måtte gå fra huset. Nu har vi heldigvis boet her siden ’87 og betalt meget af på det. Men vi har været nødt til at tage afdragsfri lån. Hvem havde tænkt det i vores alder?,” siger Lone Skovgaard Hansen.
Hun så sin mor dø af kræft for år tilbage. Dengang fik hendes forældre den hjælp, de behøvede. Sådan troede hun også, det ville blive, da Jan fik kræft.
Hjem til morfinpiller
”Vi vil da hellere undvære sygedagpengene, end at Jan skulle dø, men jeg havde slet ikke indtænkt, hvor stor en forskel, det gør på hjælpen, om man ser ud at dø eller overleve kræften," siger hun.
Nu møder han til arbejdsprøvningen mandag, onsdag og fredag, og så går han hjem og tager panodil eller morfinpiler på grund af smerterne fra ryggen, der bliver værre på grund af arbejdet.
"Det må jeg så tage det med, når de forlanger det. Det nytter ikke at stille sig på bagbenene, så bliver det bare værre," siger han.
Så kan jeg få lidt ro i knolden
Lige før jul ser det ud til, at Jan Hansen og hans sagsbehandler i 3F kan indsende den endelige ansøgning om førtidspension. Normalt skulle kommunen selv indstille ham til pension.
Men det skal gå stærkt, for hvis han ikke når at søge før 1. januar, så skal hans ansøgning behandles efter de nye regler om førtidspension. Og så bliver det sikkert endnu sværere.
”De siger, det må tage tre måneder, før man får besked, så det gør det helt sikkert,” siger Jan Hansen opgivende.
I dag sidder ægteparret med deres hund Trunte i deres meget lyse stue. Inden Jans kolleger bad ham opgive chaufførarbejdet og gå hjem på grund af smerterne , havde Jan og Lone netop fået nye vinduer i stuen.
"Så skulle vi have nye gardiner, men det har vi ikke haft råd til siden."
Hvis Jan får sin førtidspension til foråret, er der også andre ting, der står først.
"Så kan jeg få lidt ro i knolden. Og Trunte kan få en ny kurv,” siger Jan Hansen til hunden.
”Og jeg kan få et par nye bukser. Jeg har ikke fået noget tøj siden september sidste år,” siger Lone.
"Det kører jo rundt i knolden hele tiden. Hvad der nu skal ske nu. Spare, spinke, vende hver en femøre," siger han.