Flere danskere bliver mødt med betalingskrav, rykkere og trusler om inkasso fra virksomheder i udlandet.
I en undersøgelse blandt personer, der har oplevet snyd på nettet, svarer 45 procent, at de betalte, selv om de mente, at der var tale om snyd.
Betal 1.200 kroner inden ti dage, ellers går sagen til inkasso.
Sådan kan beskeden lyde, når danske forbrugere bliver mødt med et betalingskrav fra en udenlandsk virksomhed.
Forbruger Europa oplever flere sager, hvor breve og mails ser officielle ud, men hvor forbrugeren er uenig i kravet eller ikke mener at have indgået den aftale, virksomheden kræver betaling for. Alligevel vælger mange at betale for at få sagen ud af verden.
- Forbruger Europa taler ofte med danskere, der bliver utrygge, når de modtager den her type krav. Breve og mails kan se meget officielle ud, og det kan være svært at gennemskue, hvad man skal gøre, siger direktør i Forbruger Europa Lars Arent.
Begynder ofte med et godt tilbud
Sagerne kan begynde med en annonce på sociale medier, en gratis sundhedstest eller en billig prøvepakke. Senere viser det sig måske, at forbrugeren ifølge virksomheden har tegnet et abonnement, indgået et medlemskab eller accepteret en større betaling. Det kan også handle om datingsider, der kræver betaling for et helt år, eller abonnementer, som det koster penge at opsige.
Betaler forbrugeren ikke, kan virksomheden sende rykkere eller overlade kravet til et inkassobureau.
Undersøg, hvilken aftale virksomheden mener, du har indgået.
Bed om dokumentation for kravet.
Skriv til virksomheden, hvis du er uenig, så din indsigelse kan dokumenteres.
Betal ikke alene på grund af en truende formulering eller en kort betalingsfrist.
Søg vejledning, hvis virksomheden eller inkassobureauet er placeret i et andet land.
- Det er helt legitimt at rykke for betaling, når der er tale om et reelt krav. Men der er klare regler for, hvordan rykkere, gebyrer og inkasso må bruges, siger Lars Arent.
Ifølge ham ser Forbruger Europa flere sager, hvor reglerne ikke bliver overholdt, eller hvor selve betalingskravet ikke er gyldigt.
Næsten halvdelen valgte at betale
Forbruger Europa har sammen med Norstats forbrugerpanel gennemført en undersøgelse blandt mere end 1.000 danskere, som har oplevet snyd på nettet.
En ud af tre svarer, at de i forbindelse med snyden er blevet truet med inkasso. Nogle af sagerne involverede virksomheder i andre lande. Samtidig svarer 45 procent, at de valgte at betale, selv om de oplevede, at der var tale om snyd. Tallene gælder altså personer, som allerede har oplevet online snyd, og kan ikke overføres til alle danske forbrugere.
- Inkassotrusler kan være meget effektive, og når de kommer fra udlandet, er mange i tvivl om deres rettigheder. Det betyder, at nogle betaler, selv om de egentlig er uenige i kravet, siger Lars Arent.
Du behøver ikke betale med det samme
Ifølge Forbruger Europa kan frygten for ekstra gebyrer, gentagne rykkere eller en retssag få forbrugere til at betale uden først at undersøge, om kravet er gyldigt. Men et alvorligt udseende brev eller en mail betyder ikke automatisk, at virksomheden har ret til pengene.
- Man behøver ikke betale et krav, bare fordi det ser alvorligt ud, siger Lars Arent.
Forbruger Europa har samlet guider og skabeloner til personer, der modtager betalingskrav eller trusler om inkasso fra virksomheder i udlandet.
Mere end 1.000 danskere deltog.
Alle deltagerne havde oplevet at blive snydt på nettet.
En ud af tre havde oplevet trusler om inkasso i forbindelse med snyden.
45 procent svarede, at de havde betalt, selv om de mente, at der var tale om snyd.
Undersøgelsen er gennemført af Forbruger Europa i samarbejde med Norstats forbrugerpanel.