Den danske produktion af frugt og grønt er faldet med omkring en femtedel i løbet af de seneste ti år.

I dag produceres blot 26 procent af grøntsagerne og ni procent af frugten på det danske marked herhjemme. For 60 år siden var andelene henholdsvis 92 og 54 procent. Forskere fra Aarhus Universitet mener dog, at nye dyrkningsmetoder kan gøre dansk produktion mere konkurrencedygtig og samtidig mindske belastningen af klima og vandmiljø.

- Vi har et stort potentiale for at udvikle dyrkningssystemer, der både producerer mere og i bedre kvalitet, og som samtidig belaster miljøet mindre, siger professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

NYHEDER

Læs også:

To mænd sigtet efter fund af 60 falske AirPods ved grænsen

Nye miljøkrav på vej

Fra 2027 træder en ny regulering af kvælstof i kraft for at beskytte det danske vandmiljø. Det har skabt bekymring blandt producenter af blandt andet kål, fordi dyrkning af grøntsager ofte efterlader mere kvælstof i jorden end korndyrkning.

Ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen bør løsningen ikke være at fritage grøntsagsproducenterne fra miljøkravene. Forsøg viser ifølge Aarhus Universitet, at blandt andet efterafgrøder, præcis gødskning, samdyrkning af flere plantearter og mere skånsom behandling af jorden kan mindske udvaskningen af kvælstof og samtidig fastholde høje udbytter.

- Vi behøver ikke vælge mellem flere danske grøntsager og et bedre vandmiljø. Men løsningerne ser ikke ens ud overalt, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Metoderne skal derfor tilpasses de enkelte afgrøder og jordtyper.

NYHEDER

Læs også:

Økonomien spænder ben for danskere, der vil skifte karriere

Kan konkurrere på andet end prisen

Danske producenter kan næppe konkurrere med udlandet alene på prisen. Forskerne peger i stedet på smag, kvalitet, sporbarhed og dokumentation som mulige danske fordele.

Danmark vil fortsat skulle importere eksempelvis bananer og appelsiner, men flere af de varer, der i dag kommer fra udlandet, kan dyrkes herhjemme. Det gælder blandt andet æbler, kål, rodfrugter og flere typer grøntsager fra væksthuse.

For løg og gulerødder betyder moderne lagring allerede, at danske varer kan leveres næsten hele året.

Samtidig arbejder forskerne med sorter og dyrkningsmetoder, der kan påvirke grøntsagernes smag, konsistens, holdbarhed og indhold af plantestoffer.

- Målet er ikke kun at dyrke flere grøntsager. Vi vil også udvikle grøntsager med mere smag, større variation og høj kvalitet, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Det kræver ifølge professoren, at forskere, producenter, butikker og politikere samarbejder, så landmændene tør investere i nye sorter, teknologi og lagerfaciliteter.

NYHEDER

Læs også:

Lille forsøg: Plantebaseret måltid blev fulgt af flere natlige erektioner