Firmaet bliver grillet i pressen, hvis det kommer frem, at man har ansat en dømt voldsmand.
Den risiko er kommet frem i lyset med sagen om Claus Meyers ansættelse af en mand, der var idømt seks års fængsel for at smide sin daværende kæreste ud ad vinduet.
”Der har været et meget voldsomt fokus på Meyer-sagen. Jeg er bange for, at den ødelægger mere, end den gavner,” siger Lars Alexander Borke, juridisk direktør i Dansk Erhverv og næstformand i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.
Han mener, at sagen vil få arbejdsgivere til at være mere påpasselige med at ansætte tidligere straffede.
Som Avisen.dk beskrev for nylig, er der ellers meget, der tyder på, at danske virksomheder er blevet mindre skeptiske over for at ansætte tidligere straffede.
Men flere eksperter frygter, at flere arbejdsgivere nu vil gøre alt for at undgå lugten i Meyers bageri.
Arbejdsgivere: 'Betændt'
Det var offeret Marlene Duus, der første gang kritiserede Claus Meyer for at have ansat den mand, der ifølge hende har ødelagt hendes liv. Efterfølgende blev Claus Meyer hængt ud i blandt andet Ekstra Bladet og B.T.
Den hårde medfart i medierne får arbejdsgiverne til at hive i bremsen.
”Virksomhederne er påpasselige i forhold til deres image. Hvis man træder ved siden af ved at ansætte den forkerte, reagerer offentligheden strengt. Meyer-sagen viser, hvor betændt det kan være,” siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Han mener, at Meyer-sagen kan være med til at forklare, hvorfor arbejdsgiverne kræver straffeattester i et hidtil uset omfang.
Ifølge Flemming Dreesen har sagen øget opmærksomheden om problematikken netop nu, men han stiller sig tvivlende overfor, om Meyer-sagen vil have nogen effekt på længere sigt.
Skader chancen for resocialisering
Det negative fokus på resocialisering ærgrer Det Kriminalpræventive Råd.
”Det er utrolig synd. Jeg tror virkelig, at det har skadet mulighederne for resocialisering,” siger Eva Smith, der er formand for rådet og juraprofessor ved Københavns Universitet.
Hun har i debatten talt for, at man skal fokusere på at få kriminelle ud af kriminaliteten og tilbage i arbejde – uafhængigt af, hvad der sker med offeret, som imidlertid bør sikres bedre hjælp, end tilfældet er i dag.
”Det har været svært at trænge igennem til medierne med andre budskaber, end at det var en hån mod offeret,” siger Eva Smith.
Ifølge Ole Hessel, der er projektchef på udslusningsprojektet 'High:five', er en høj tolerance fra arbejdsgivernes side over for tidligere straffede afgørende for at forhindre kriminalitet.
"De løsladte kan have nok så megen vilje og evne, men hvis ingen vil vide af dem, så får de aldrig chancen for at bevise det," siger han.
Risikerer mere kriminalitet
Hvis der opstår berøringsangst over for at ansætte straffede, øges sandsynligheden for, at de bliver ved med at være kriminelle, og at der vil være fremtidige ofre for deres forbrydelser.
"Det er alles ansvar at minimere den risiko," siger Ole Hessel.
Claus Meyer selv har gennem debatten fastholdt, at han ikke fortryder ansættelsen af bagerlærlingen med den voldsomme fortid.
"Det er min forpligtelse som samfundsborger og virksomhed at gøre alt, hvad jeg kan for at resocialisere de hårdest kriminelle. Ellers får vi et samfund, hvor der bliver mere kriminalitet," har han udtalt til DR Nyheder.