Det var skuffede danske drenge, der onsdag kunne forlade grønsværen i Parken i København med nederlag skrevet i panden.
Trods målmand Thomas Sørensen spillede sin landskamp nummer 100, kunne han ikke holde burret rent mod kæmperne fra Rusland.
Målmanden, der var anfører i Daniel Aggers fravær, lod to mål gå ind. Allerede efter tre minutter bragte Shirokov russerne i front 0-1.
I den anden ende havde de danske angribere langt fra havde held med deres spil.
Efter 21 minutter brændte Nicklas Bendtner en kæmpe chance. Det skete efter Dennis Rommedahl spillede bolden skråt bagud til en fri Bendtner, som afsluttede med venstre, men sød centimeter forbi det lange hjørne.
Da der var gået 43 minutter satte russerne streg under sejren med et mål af Arshavin på et tørt langskud, som Thomas Sørensen nok burde have snuppet.
Da dommeren sluttede kampen efter 92 minutter havde de danske drenge tabt 0-2 til Rusland i en kedelig affære.
Danmark har kun vundet én gang over Rusland. Det var den 5. juni i 1985 i Idrætsparken, hvor de russiske bjørne blev sparket ud af banen med en 4-2-sejr.