Langt ude på landet, et sted i det nordlige Sibirien, ligger et kæmpe krater. Det har det gjort i godt 35 millioner år, siden en asteroide ramte jorden på netop dét sted.
Siden 1970'erne har de russiske myndigheder kendt til krateren Popigai Astroblems eksistens - og de har gjort alt, hvad de kunne, for at holde det hemmeligt. Det må have været noget af et projekt - krateret, som den 5 km store asteroide har efterladt, er nemlig det fjerdestørste i verden.
Grunden til hemmelighedskræmmeriet er, at Popigai gemmer på billioner af diamanter. Rusland tjener i forvejen stort på diamanter fra landets andre miner, og myndighederne har derfor ikke haft lyst til at presse priserne på markedet.
Der er eftersigende nok diamanter til at forsyne verdensmarkedet de næste 3.000 år. Ifølge Ruslands nationale nyhedsbureau ITAR-Tass er diamanterne i astroide-krateret "dobbelt så hårde" som sædvanlige diamanter. Det gør dem særligt egnet til industriformål.
- Resourcerne i Popigai-krateret er ti gange større end alle verdens kendte diamant-reserver, siger lederen af det geologiske institut i Novosibirsk, Nikolai Pokhilenko.
I weekenden fik forskere for første gang lov til at tale om diamantskatten, der gemmer sig i kæmpekrateret, som har en diameter på 100 km.
Under Stalin blev tvangsarbejdere holdt fanget i området - diktatoren kendte dog intet til den kostbare skat, stenene gemmer på.
Kilde: Ekstra Bladet