Man bliver ikke millionær af at arbejde som vikar for et flyttefirma. Faktisk ligger lønnen på 120 kroner i timer plus en blank tier oveni efter den tiende time.
Men når drømmejobbet ikke banker din dør ned. Ja, så kan råt fysisk arbejde, sæsonbetonede beskæftigelse – selv lange vagter på 20 timer være et udmærket alternativ til fast arbejde.
Det mener i hvert fald for 26-årige Andreas Hasselbom fra Østerbro i København, der har en kandidatgrad i engelsk, bruger ord som ’posteksistentialistisk selvopfattelse’’ og egentlig ser sin fremtid ’i de højere akademiske luftlag’.
20 timers arbejde i træk
”Det er selvfølgelig lidt en luksus i den forstand, at jeg kan sige nej, hvis jeg ikke har tid. Men det, der taler mest for jobbet, er de mennesker, jeg arbejder med, at man kommer ud og oplever en masse forskellige virksomheder på nogle lidt skæve arbejdstider. Når man arbejder 20 timer af gangen, giver det en eller anden barnlig måde en glæde. Noget man kan se tilbage på – lidt ligesom at have gennemført et maraton,” fortæller han.
Andreas Hasselbom arbejder som flyttemand og superviser i firmaet A2Z, der leverer totalløsninger for virksomheder, der skal flytte.
Han har været tilknyttet virksomheden så længe, at han efterhånden kommer først i køen, når der er arbejde. Og på trods af at være ansat i vikarbranchen, fortæller han, at det i store træk er de samme mennesker, han arbejder sammen med.
”I realiteten har jeg arbejdet med den samme gruppe i tre år. På den måde kender man hinanden. Det føles ikke som en ny arbejdsplads hver gang. Selv om der selvfølgelig sker udskiftninger ind i mellem,” siger Andreas Hassebom.
Økonomien er en udfordring
Samlet har han været vikar 5,5 år. Ind til for nylig handlede det om at supplere SU’en og forsøde studenterlivet. Siden oktober, hvor han afsluttede sin uddannelse, har det været han primære kilde til forsørgelse.
”Det negative er selvfølgelig, at det ikke er fast. Jeg kan ikke fra måned til måned sige, hvor mange penge, jeg har at arbejde med. Branchen er sæsonbetonet, og det er ikke usædvanligt, at man arbejder røven ud at bukserne en måned og så næsten har noget de næste fire. Det er ikke altid, der er ikke brug for sådan nogen som os. Så kan det være en udfordring at få økonomien til at hænge sammen,” siger Andreas Hasselbom.
”Man er lidt slave for arbejdet forstået på den måde, at hvis der kommer meget arbejde, så er man lidt nødt til at hoppe på, uanset hvad man måtte have af aftaler med sine venner,” siger Andreas Hasselbom.
Tilfreds. Indtil videre
Lige nu fylder det ikke så meget, hvad han tjener, eller hvad der lægges til side til pensionen. Han vil gerne bruge sin uddannelse til noget i fremtiden, men det skal ikke være hvad som helst.
”Jeg vil springe på, når de rigtige ting melder sig. Du kan ikke spise mig af med et hvilket som helt akademisk job. Min uddannelse giver mig mange muligheder, men inden for det brede felt, er der ikke så mange job, jeg faktisk vil have. Sådan noget som en P.hd., ville jeg sige ja tak til. Eller litteratur kritiker. Noget inden for de højere akademiske luftlag,” siger Andreas Hasselbom.
Er der ikke ret langt fra de højere akademiske luftlag og til vikartjansen som flyttemand?
”Det er et paradoks, jo. Jeg kunne godt tænke mig at forene begge job – flyttemand og filosof. Altså både bruge det, der sidder mellem ørerne, men også brænde noget energi af i løbet af dagen. Så jeg kæmper som en sindssyg for at finde drømmejobbet, men det er sgu svært. Indtil er jeg tilfreds med at arbejde som vikar,” siger Andreas Hasselbom.