Der er et susende gennemtræk i vikarbranchen. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for HK. AE har undersøgt, hvad der sker med de folk, der bliver ansat på vikarbasis.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste vikarer forlader branchen inden for blot et år. Det kan både være som flyttemænd, sekretærer, SOSU-assistenter, pædagoger eller slipsedrenge.

I november 2008 ernærede 26.113 personer sig således primært via et vikarjob. Blot et år efter havde 70 procent af denne gruppe forladt vikartjansen.

HK: Dårlige forhold jager folk væk

Den store udskiftning hænger ifølge HK sammen med, at arbejdsvilkårene for vikarer er for dårlige.

”Man har snakket om, at beskæftigelse i vikarbranchen var en form for livsstil, som nogle foretrak og fandt attraktivt. Det er forkert, og det viser de her tal med al tydelighed. Det er mere af nød end af lyst, at man er i vikarbureaubranchen. Det er simpelthen ikke attraktivt et helt arbejdsliv igennem med den usikkerhed og de dårligere forhold, som hersker på området,” siger politisk-økonomisk konsulent I HK/privat Morten Skov.

Vikarbureau-branchen kan i grove træk deles op i tre: Sygeplejerske, læger og omsorg. Transport & byggeri og så administration & It. Inden for de sidste to områder kniber det med vikarernes rettigheder, mener Morten Skov.

Vikarerne bliver ofte underbetalt for at arbejde om søndage, eller når de overarbejder. Og det er langt fra alle vikarer, der har ret til pension, barsel og penge ved sygdom, mener HK.

”Det er ærgerligt. Hvis branchen gjorde det mere spændende at være der, kunne det godt være, at der var nogen, der syntes, at det ville være attraktivt at være der i længere perioder. Men den måde man honorerer den fleksibilitet, vikarerne skubber ind i det, er for ringe,” siger Morten Skov.

Vikarjobbet er et trinbræt videre

I Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv afviser man HK’s udlægning af, hvorfor størstedelen af vikarerne kun bliver i branchen under et år.

”Det giver sig selv, at det er de midlertidige job, man får i vikarbranchen. Derfor vil der løbende være en naturlig udskiftning. Mange ser det som et springbræt videre. Det er helt fair, og det er branchen selvfølgelig indforstået med. Og det er veldokumenteret, at der er den positive effekt ved at arbejde i vikarbranchen i forhold til at komme videre i fast ansættelse,” siger sekretariatschef Jakob Tietge.

Han kan ikke følge kritikken af de vilkår, de danske vikarer arbejder under.

”Der er i høj grad både gode lønnings- og arbejdsvilkår og en bred overenskomstdækning, selv om at overenskomsterne ligger hos de enkelte vikarbureauer. Jeg tror ikke, at man kan finde mange brancher i Danmark, der er lige så bredt reguleret, som vikarbranchen. Det er uomtvisteligt. Og hvis arbejdsvilkårene var så dårlige, så ville folk jo ikke tage arbejde gennem vikarbureauerne i det omfang, de gør,” siger Jakob Tietge.

Ligestilling med fastansatte

HK mener, at der er behov for regler, der sikrer, at vikarer behandles på lige fod med fastansatte. Derfor ser man en redning i et nyt direktiv fra EU, der indeholder et princip om ligestilling af fastansatte og ansatte, der kommer fra et vikarbureau.

Jakob Tietge fortæller, at man allerede er i fuld gang med at implementere direktivet i de forskellige dele af vikarbranchen.

”Der skal være færdig til december. Grundtankene er at man skal have samme vilkår som, fastansatte, men mindre man allerede er dækket af en overenskomst gennem sit vikarbureau,” siger Jakob Tietge.