Hvor meget vil du betale, for at få dine evner vurderet og nedsætte studietiden?

En realkompetencevurdering kan skære år af en uddannelsestiden for dig, der ønsker at videreuddanne dig. Men prisen for en vurdering afhænger af, dit nuværende uddannelsesniveau.

Har du en uddannelse til og med et faglært niveau er vurderingen gratis, mens folk med længere uddannelser må smide op til 5.000 kroner på bordet, hvis de ønsker at deres erhvervserfaring, efter- og videreuddannelse skal give nedsat studietid.

’Urimeligt’, lyder kommentaren fra FTF, der repræsenterer 450.000 offentlige ansatte.

”Det er simpelthen ikke i orden, at man lægger en afgift på sådan noget, og kun lader det gælde for en særlig gruppe mennesker,” siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.

"Det er afgørende for folk, at de kan blive realkompetencevurderede, så de kan fortsætte i uddannelsessystemet. Men for mange er det et stort beløb at ryste op med. Derfor får de ikke godskrevet de kompetencer, de allerede har. Det begrænser deres muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet meget kraftigt."

FTF: Tallene siger alt

En opgørelse, som Undervisningsministeriet har foretaget for Avisen.dk viser, at man landet over foretog 29.214 realkompetencevurderinger i 2010. Kun 22 af disse fandt sted på Videregående Voksenuddannelse (VVU) og diplomuddannelserne og kostede penge. De resterende 29.192 var gratis vurderinger, der blev lavet primært på Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

I FTF mener man, at tallene for, hvem der anvender ordningen taler for sig selv. Er det gratis, bruger man ordningen. Ellers ikke. [pagebreak]

”Det er et stigende problem, fordi folk bevæger sig mere fleksibelt rundt i uddannelsessystemet. Derfor kommer realkompetencer til at spille en større rolle, og derfor er det centralt, at der ikke er barrierer, som blokerer folk i at få uddannelse,” siger Bente Sorgenfrey.

Og prisen kan ’skræmme folk væk’ fra uddannelsetanken. Det vurderer Steffen Svendsen, direktør for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling på VIA University College.

”Vi får et par hundrede henvendelse om realkompetencevurderinger på årsbasis. Det er faktisk få i forhold til den store målgruppe, som kunne få noget ud af ordningen. Hvis det var billigere eller gratis, var der ganske givet flere, der ville benytte sig af muligheden,” siger Steffen Svendsen.

Uvidenhed er den største udfordring

Prisen er dog ikke det eneste parameter, der afgør om folk gør brug af realkompetencevurderinger, siger Steffen Svendsen.

”Den største forhindring for, at flere benytter ordningen, er generelt ukendskab til, hvad en realkompetencevurdering går ud på. Jeg ved, at man har gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet til ordningen. Men der skal gøre noget mere,” siger han.

I FTF mener man, at politikerne skal sløjfe egenbetalingen på realkompetencevurderinger. Steffen Svendsen efterlyser en oplysningskampagne, der får flere til at benytte ordningen.

Behov for oplysning

De konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose er enig i, at der er behov for at udbrede kendskabet til ordningen. [pagebreak]

”Hvem vil ikke gerne have en realkompetencevurdering, hvis man har nogle kompetencer at vurdere?” siger Charlotte Dyremose, der i udgangspunktet har forståelse for, at man i FTF finder den differentierede brugerbetaling urimelig.

”Men hvis man allerede har en længere uddannelse i dag – eksempelvis en universitetsgrad – så kan man ikke få en gratis diplombachelor i tillæg. Vi har det princip, at man kan få en gratis uddannelse, ikke to. Det er et spørgsmålet om at prioritere, så alle kan få en uddannelse. Og for personer på det faglige niveau, kan der være et anderledes behov for en omskolnming for simpelthen at kunne finde et arbejde,” siger Charlotte Dyremose.