Ambulancen kommer da til tiden

Danmark
80 procent er trygge ved, at ambulancen kommer hurtigt, hvis der opstår en akut situation. (Foto: Foto: www.colourbox.com)

Stort flertal af danskerne er trygge ved, at hjælpen når frem i tide, hvis uheldet er ude, og de har brug for en ambulance.

Når man har brug for en ambulance, skal den komme hurtigt. Og det regner danskerne også trygt med, at den gør.

Trods protester mod snakken om længere vej til større sygehuse i fremtiden, så er et stort flertal på over 80 procent af danskerne trygge ved, at hjælpen vil nå frem i tide, hvis uheldet er ude.

Det viser ny måling foretaget af Rambøll Analyse-Danmark for Jyllands-Posten. Otte ud af ti siger, at de er tilfredse med beredskabet.

Målingen viser også, at beboerne i Region Midtjylland føler sig trygge. Her har der ellers været ballade efter planen om at ændre placeringen af sygehuse. Mindst tilfredse er folk fra Region Sjælland, hvor sygehusdebatten også har været højlydt.

I Dansk Sundhedsinstitut (DSI) bliver den nye måling tolket som et resultatet på, at der er en generel tillid til sundhedssystemet.

"Generelt har den almindelige borger svært ved at gennemskue, hvordan hjælpen helt konkret skrues sammen, men man har overordnet tillid til, at hjælpen kommer, når borgeren ringer," siger seniorprojektleder ved DSI, Jakob Kjellberg .

Kilde: Jp.dk

Kendte

Cruise frygter Corona

Flygter fra Italien