Når det grønne græs ikke længere trækker, og Michael Laudrup lægger trænerkarrieren på hylden, så er er en fremtid på de bonede gulve i fodboldverdenen en mulighed. Måske bliver nogle af karrierens mange millioner investeret i en klub.
"Det kunne være sjovt og spændende at have et andet job i denne branche, måske som sportsdirektør eller medejer af en klub. Den økonomiske side har altid interesseret mig," siger Michael Laudrup til Politiken.
Lige nu nyder den tidligere boldkunstner Michael Laudrup stor succes på græsset som træner i spanske Mallorca. Klubben har trods dårlig økonomi opnået fine resultater i sæsonen indtil videre.
Livet som træner er nemlig ganske usikkert, mener Michael Laudrup. Han er da også tidligere blevet fyret i russiske Spartak Moskva.
"Som træner er vi slaver af vores spilleres præstationer, og det vil jeg ikke fortsætte med i mange år. For når det strammer an, er det altid os trænere, der forsvinder," siger han til Politiken.
Og netop de begrænsninger, som både spillere og økonomien lægger på en træner, har den tidligere fodboldstjerne mærket til i Mallorca. Klubben slås nemlig med dårlig økonomi, og danskeren måtte se sidste sæsons topscorer Aritz Aduriz smutte til Valencia.
"Det nuværende økonomiske leje vil være helt uholdbart og er ødelæggende for en sund klubøkonomi," siger Michael Laudrup om de økonomiske problemstillinger i moderne fodbold," mener Michael Laudrup.
Den danske træner har stadig to år tilbage som træner for ferieøens bedste hold.
Kilde: Politiken.
Michael Laudrup har allerede oplevet meget som træner:
2000-2002: Assistenttræner for det danske landshold.
2002-2006: Cheftræner Brøndby.
2007-2008: Cheftræner Getafe
2008-2009: Cheftræner Spartak Moskva
2010- : Cheftræner Mallorca