21 nye ghettoer er skudt op i det danske landskab på bare et enkelt år. Det viser en ny opgørelse fra socialministeriet.
Ghettoer defineres ved, at der er mere en 30 procent af beboerne i alderen 18-64, der er uden for arbejdsmarkedet. I 2009 var der 'kun' 25 boligområder, der opfylde de kriterier.
Og det er en meget trist udvikling, mener Palle Adamsen, der er formand for Boligselskabernes Landsforening.
"Udviklingen bliver forstærket fra generation til genration, og vi risikerer at få en stor, svag gruppe, som ikke hænger ordentligt fast i vores samfund," siger han til Jyllands Posten og foreslår, at regeringen begynder at investere mere samt oprette små jobcentre i ghettoerne.
Socialminister Henriette Kiær (K) er klar til at gøre en indsats for at flere fra ghettoområderne i arbejde.
"Vi kunne se, at de bestræbelser på at få folk fra de almene boligområder i arbejde, da der var et økonomisk opsving, lykkedes. Nu er vi nødt til at gøre en ekstra indsats for at få folk i disse boligområder tilbage på arbejdsmarkedet," siger ministeren.
Mere end halvdelen af de nye ghettoer er opstået i Jylland.