Regeringen henviser ofte til at danskerne generelt ønsker hårdere straffe, men det har de slet ikke ret i.

Det viser en ny rapport, som Advokatrådet og professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet offentliggør i dag.

Her har almindelige borgere leget dommer i 26 konkrete straffesager om nogle af de mest alvorlige forbrydelser i det danske straffesystem.

I 24 ud af de 26 sager ville de adspurgte danskere idømme forbryderne mildere straffe, end domstolene gør i dag. I de to sidste sager var befolkningen stort set enige med domstolene.

"Folk er langt mere tilbageholdende med at anvende fængselsstraf og især mere tilbageholdende med at give lange fængselsstraffe," siger Flemming Balvig, professor ved Københavns Universitet og ansvarlig for undersøgelsen, til Politiken.

En af undersøgelsens konklusioner er, at danskerne i langt i højere grad vil holde forbrydere ude af fængslet og i stedet idømme dem behandlingsdomme, samfundstjeneste, konfliktråd eller andre mildere sanktionsformer.

Dagens offentliggjorte rapport følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2006. Dengang var fokus mildere forbrydelser, hvor den spritnye opgørelse omhandler hårdere forbrydelser som for eksempel voldtægt.

Siden 2002 har Folketinget hævet straffene 47 gange med argumentet om at tage hensyn til befolkningens retsfølelse. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Advokatrådet, skal de to rapporter mane myter om, at danskerne vil have højere straffe, i jorden.

"Rapporten og dens konklusioner må forventes at blive læst af og gøre indtryk på enhver, der deltager i debatten for og imod anvendelse af fængselsstraf," siger advokat Hanne Rahbæk i en pressemeddelelse fra Advokatrådet.