Det er kun 33,9 procent af medlemmerne i fagforbundene, der har bestemt, at der skulle siges 'ja tak' til overenskomsten mellem arbejdsmarkedets parter i industrien.

63,8 procent stemte ja, og 36,2 procent stemte nej.

Resten gad ikke stemme. De havde givet op på forhånd, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

"Man har været klar over, at det er et lidt tyndt forlig og, at der ikke er mange penge i det. Men der er krise, og det må man bare finde sig i. Derfor har man resigneret og er blevet hjemme," siger han.

Ved sidste afstemning i 1997 var stemmeprocenten også lav - 37 procent. Og forhandlingerne skal være mere tilspidset, før folk gider stemme.

"Hvis man skal have en høj stemmeprocent som i 1998, da vi fik en storkonflikt, så skal der være et eller andet drama under opsejling. Og de her forhandlinger har ikke været specielt dramatiske," siger Flemming Ibsen, og understreger, at det eneste sted, hvor der har været drama er i HK/Privat, der har stemt nej til overenskomsten.

Forbundsformand Karin Retvig har kæmpet en brav kamp for at få afskaffet 50 procent reglen. Det er ikke lykkedes, men Retvig har formået at få medlemmerne op af kontorstolene og fået 45 procent af dem til at stemme.

Og det er usædvanligt, erkender Flemming Ibsen.

"Der er ikke særlig mange aktivister i fagbevægelsen, og mange medlemmer kender faktisk ikke deres egen overenskomst. Det ved vi fra nogle undersøgelser. Mange opfatter de kollektive overenskomster som noget, fagbevægelsen tager sig af. Det tager de som en selvfølge," siger arbejdsmarkedsforskeren til Newspaq.