En af USAs største tv-prædikanter har nu været ude at sige til sin tv-menighed, at det hele verden har betegnet som et naturkatastrofe i virkeligheden er Guds straf, fordi haitianerne har indgået en pagt med djævlen.
Pat Robertson driver den indflydelsesrige tv-station Christian Broadcasting Network, og han spiller en yderst central rolle i den stærkt konservative, evangelistiske bevægelse.
Tv-præsten mener, at haitianerne indgik en pagt med djævlen, da de rejste sig mod franskmændene i slutningen af 1700-tallet.
Men også i Spanien har en religiøs leder sagt, at Haitis nuværende jordskælvs ulykkeligheder er selvforskyldt.
Mere konkret drejer det sig om den katolske biskop i San Sebastian, Jose Ignacio Munilla , der via sin radiostation har sagt, at der er langt værre ting i verden, end det der sker på Haiti.
"Vores åndelige forarmelse og vores materialistiske syn på livet er en større katastrofe. Det er fejl, der præger vores samfund, og det burde få os til at græde," siger biskop Jose Ignacio Munilla til sine katolske lyttere.
Det Hvide Hus har efterfølgende været ude at kalde Pat Robertsons kommentar for dum. Det skriver BBC.