De fleste kan nok ikke se sig fri for at have trang til at ligge og lune sig lidt længere under dynen på en kold efterårsmorgen.
Og trangen til at række en famlende hånd ud efter vækkeurets snoozeknap behøver du heller ikke at have dårlig samvittighed over.
Det kan faktisk være en udmærket vane, fortæller psykiater og søvnforsker Gordon Wildschiødtz.
"Du får ikke noget ud af det rent søvnmæssigt. For du sover kun meget overfladisk, efter du har trykket på knappen. Men subjektivt kan du få meget ud af det, fordi du bliver mere vågen. Blodtrykket stiger lidt, og det samme gør pulsen og kroppens temperatur. Det har stor betydning for, hvordan du fungerer. Og det sker på det kvarters tid dér," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.
Den ideelle snooze-længde, altså hvor lang tid du bør ligge og gasse den under dynen mellem vækkeurets bimlen, ligger på mellem fem til 15 minutter.
Hvis du snoozer længere, så risikerer du at falde i dyb søvn igen.
"Hvis du sætter snooze'n på mere end en halv time risikerer du at ryge ned i en ny søvncyklus og får svært ved at komme op igen fra den dybere søvnfase. Det kan sammenlignes med powernap. Det skal helst heller ikke være på mere end 15-20 minutter," siger Gordon Wildschiødtz, der til daglig er ledende overlæge ved psykatrien i Region Sjælland.
Hører du til dem, der bare ligger og trykker på knappen i det uendelige, så bør din indre alarmklokke nok ringe, for så er din døgnrytme enten så forskudt, at du ikke får nok kvalitetssøvn - eller også lider du simpelt hen af narkolepsi eller søvnapnø, som er tilstande med enorm søvnighed og tendens til pludselig at falde i søvn.
"Det er klart, at når det bliver tredje, fjerde, femte, sjette gang, man trykker på knappen, så er det måske fordi, man tilhører den søvnighedsgruppe, som har lidt for svært ved at komme op om morgenen. Så kan det være en god idé at tale med lægen," siger Gordon Wildschiødtz.
Alvorlige søvn-sygdomme
Narkolepsi er sygdom, som 3000 - 5000 danskere lider af. Sygdommen medfører situationer, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolopsi kendt for anfald, hvor alle muskler slappes, så man pludselig kan falde sammen. Sygdommen viser sig oftest omkring 15-20 års alderen, men kan starte allerede i barndommen.
Søvnapnø er uregelmæssighed i vejrtrækningen under søvn. Typisk følges det af høj snorken. Apnø betyder 'vejrtrækningspause'. Under søvnen forekommer der kortere perioder udover natten hvor vejrtrækningen stopper - typisk af 10 - 60 sekunders varighed, enkelte gange endnu længere tid. Personer med søvnapnø får ikke ilt nok under søvnen der således bliver forstyrret.
Kilde: Netdoktor og Nattero.dk.