Mens de unge frem til 2002 i støt stigende grad valgte ungdomsuddannelse til, er der nu tale om en stagnation eller direkte tilbagegang.

Hver femte yngre dansker mellem 20 og 40 år (22 procent) har således ingen uddannelse udover Folkeskolen, og det tal har ikke ændret sig siden 2002, skriver ugebrevet A4.

Og i næsten hver tiende kommune er de unge i dag dårligere uddannet end i 2003. Det drejer sig blandt andet om Billund, Ishøj og Lolland.

Regeringen og Folketingets målsætning er ellers, at 85 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse næste år.

Og i 2015 er målet hele 95 procent.

Mie Dalskov, privatøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, kalder udviklingen alarmerende.

"Det er helt grotesk, at uddannelsesniveauet falder i kommunerne. Unge uden uddannelse får det rigtigt svært i fremtiden, fordi vi ved, at der bliver markant mindre behov for ufaglærte på arbejdsmarkedet. Hvis de unge først er gået i gang med at arbejde og er afhængige af lønchecken, får de sjældent en uddannelse senere," siger hun.

Forskningsleder Torben Pilgaard Jensen for AKF, Anvendt Kommunalforskning, beklager ligeledes, at flere unge i bestemte kommuner dropper uddannelse.

"Når unge mangler en uddannelse, stiger risikoen markant for at blive afhængig af varige overførselsindkomster. Det er helt afgørende, at unge får forudsætningerne for at begynde på en ungdomsuddannelse og ikke dropper ud," siger han.

Det er især mænd, som aldrig får en uddannelse, fordi de ikke får praktikplads som for eksempel håndværker, mekaniker eller industriarbejder.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) forklarer den manglende uddannelsesmæssige udvikling med, at der i årene 2002 til 2008 var godt gang i det økonomiske opsving, og mange unge derfor foretrak et job frem for at sidde på skolebænken.